Konstablen betænkte sig. Tre Dage til Julen, regned han ud.
«Ja ja, lad gaa», sa han højt, idet han rejste sig. «Du kan være her til Julen, men ikke en Dag længer. Og læg Mærke til det: der er ingen, som maa vite det.»
«Gud signe Dere, Gud signe Dere, og Tak skal Dere ha,» brød hun ud.
«Men pas paa at være væk Kl. 6 præcis om Morgenen, før de begynder Trafiken herude,» la han til, da han var halvt ude af Døren.
Næste Nat, da han kom forbi Hytten, standsed han og saa ind. Hun sad i en skraa Stilling, tilbagelænet med Vindueskarmen; hendes Profil med Knyttetørklædet om Hodet, tegned sig svagt mod Ruderne. Barnet laa ved Brystet og died. Hun rørte sig ikke og syntes at sove.
Ud paa Morgenen slog det om til Frost. I Løbet af den næste Dag gik Termometeret ned til 12 Grader. Det blev gneldrende Kulde med klar og stille Luft. Paa Vinduerne i det
