like tedess jæ gik paa Stiftelsen og la mig, for hu er alene, Madam Olsen, og hu sa, hu sku beholle mig, tedess jæ inte ku’ orke mere. Men saa kom dette paa, at Madam Olsen sku’ reise, for hu er Jordemor, Madam Olsen, og saa blev hu syk liggenes deroppe paa Landet, og nu sider dem, hu kommer inte før til Jula.»
«Men Gudbevare mig vel, at gaa slik og slæbe omkring med Ungen, mens Du venter paa Madammen. Kan der være Mening i sligt no’e?» Konstablen rysted paa Hovedet.
«Jæ har ingenstans aa være» — sutred hun. «Nu siden Far min dødde, er der ingen til aa ta mig i Forsvar, naar min Stedmor kaster mig ut.»
«Men Barnefaren da?»
«Han da,» sagde hun og gjorde et lille Kast med Nakken. «Der er nok inte naa’en Skik aa faa paa ham, læl.»
«Men Du ved da vel det, at Du kan faa’an dømt til aa betale for Barne?»
«Ja dem siger saa,» — svarte hun. «Men
