Denne siden er godkjent
‘Naar Vaarens Vinde komme og gi’er Naturen Liv,
Da vaagner ogsaa jeg af min Drøm bag Havets Siv,’
‘Og Alt, som mig omgiver, de vilde Vindes Sus
Og Fuglene, Løvets Hvisken og Bølgernes Brus’
‘Om underlige Frasagn mig synes tale mildt,
Og se! — det vækker Længslen, der griber mig saa vildt.’
‘Den hele lange Sommer jeg sidder her ved Strand
Og tænker paa min Længsel, som aldrig stilles kan.’
‘Saa underlig og glad den gjennem mig mon gaa,
Men aldrig jeg den fatter, derfor jeg græde maa.’
‘Og naar saa Skogen sukker i Høstens kolde Vind,
Jeg sidder end og længes med Taarer paa min Kind.’
‘Men naar da Vintren kommer, den dysser blidt mig ind;
Men Ingen kjender Taaren, der stivner paa min Kind.’
