Denne siden er godkjent
Elskede, yndige Barndomsstavn!
Nu skal jeg bort da drage,
Vemodigt lyder mig nu dit Navn,
Nu, da jeg styre skal ud fra din Havn
Og aldrig vel komme tilbage. —
Endnu et Blik over Dalen hen, —
Knap kan jeg vende mig bort igjen,
— Elskede Sø og Dal og Fjeld!
Farvel, farvel!
Aldrig jeg glemmer mit Barndomshjem
Og Barndommens Uskyld og Glæder,
Hvor jeg saa stævner i Livet frem,
Hvor jeg end finder et andet Hjem
Og vinder end Ære og Hæder.
Nei, — de Minder jeg glemmer ei bort,
Før Dagen lider, og Tiden bli’er kort,
Naar Jorden jeg siger i Livets Kvæld:
‘Farvel, farvel!’
