Denne siden er godkjent
Nu ser jeg først, hvor jeg elsker det Sted,
Der skued min Barndoms Fryd og Fred,
Nu jeg det siger i mørknende Kvæld:
‘Farvel, farvel!’
Her har jeg leget saamangen Gang
Mellem de duftende Grene,
Jublet med Glæde min barnlige Sang,
Pladsket i Bækken, der brummende sprang
Over de knudrede Stene.
Lærkernes Triller har lokket mit Sind,
Blomster og Blad i den viftende Vind,
Hvergang jeg kom, har de hvisket mig:
‘Vi elske dig!’
Kjærlige venlige Barndomsegn,
Krandset af grønnende Fjelde,
Du var et sikkert og yndigt Hegn
For mig mod Livets Uveir og Regn
Og mod dets stormende Vælde;
Fri for hver Sorg og fri for hvert Savn
Var du min Barndom en værnende Havn,
Livsbølgens Brænding naaed ei did,
Kun Krusning blid!
