„At der er udrettet Godt i den sidste Tid blandt dette Folk beviser noksom den Kjendsgjerning, at Brændevinsberuselsen, der for var saa almindelig, ikke blot blandt Mændene, men ogsaa blandt Kvinderne, nu er saagodtsom aflagt, ialfald blandt de Yngre, og disse have temmelig almindelig endog ganske frasagt sig al Nydelse af denne Drik. Læstadius eier i denne Henseende, som i saamange andre, stor Fortjeneste; ti det er hans Iver for Nykterhedssagen, der har baaret sin Frugt og saa blandt vore Lapper.“
Disse Her Læstadiuses heldige Bestræbelser mod Brændevinsdrik ere ligeledes hlevne omtalte i Bidrag til Kundskab om Finnerne, Side 415.
Opfordret af det Kongelige Kirke-Departement til at afgive min Betænkning i en Sag, „der er en Livssag for det lappiske Folks fremtidige Udvikling og Uddannelse,“ „en Æressag for den Norske Stat,“ „og mere end en Æressag for den Norske Kirke,“ har jeg troet ikke at burde behandle en saadan Sag alt for overfladisk. Min Formening er da denne, en Formening jeg tror at have godtgjort: at det af Hans Majestæt Kongen under 2den September naadigst befalede Foredrag bliver af fölgende Indhold:
Den Kongelig naadigste Resolution af 24de Februar stötter sig til den Hellige Skrift; til fem Stortinges udtalte Anskuelser og Beslutninger delte af en Minoritet i det sjette Ting; til den Kongelige Norske Regjerings med ovennævnte Stortinges Anskuelser overensstemmende Indstillinger; den gjengiver norske Borgere de dem ifölge Grundloven tilkommende kirkelige og statsborgerlige Rettigheder; de af Tingets Pluralitet foreslaaede Undersögelser ere foretagne; den Kongelige Re-
