„Jaumi æ dæ so; dæ æ nokk i høg Pris dæ der.
Ei Tynne feitt Mannekjøt gøtt salta o væl nelagt ska
vega upp mæ ei Tynne Gull“.
„E har so ilt taa dei snille Prestfruun e“, seie Kjeringe, „e hadde rae trutt, sleka hadde dæ overele gøtt, mot før me, men no ser e, dei ha dæ kji alt so gøtt, um dei era Storfølk heldan“.
„Du ska kji ganga me nokon Otte fere henne“, svara Skulemeistaren, „dei tørje nokk kji taka paa ein Prestemann ell Frua hass; men han hadde tvær feita fina Døtta, e æ bangnast fere dei e, o e va kji go fere halde me heldan, anna e sa, at han skulde sett dei atte hjaa engon taa dei likaste Bøndo her i Bygden“.
„Men du, Skulemeistar, æ dæ kji Frimauradn inni Kristian, so era so haske te selja Trynetyrke Mannekjøt, du?“ spør Mann atte.
„Jauvisst æ dæ so“.
„E ha gange mæ ein Otte fere dei rae, ner e ha vøre i Byn; men æ dæ kji rart, Kungen læt dei ha Løv te gjera slekt daa? Va e Kunge, so vilde e landlyse alle Frimaura“.
„Ja dæ ser løgle ut; ein kunna mest tru, at dei æ Kunga, so minste Vete hava; men dei ha no beste Vete lell dei, ner dæ gjelde paa. Dæ æ væl taa di dei leta Frimauradn stelle so, at dæ ska vera te ei Syndsens, Straff over uss. Me era kji bere værde, maa veta“. Skulemeistaren tæ no te utty um, at Herodes gjorde Førmastils. –
Heile Veka Endan igjøno va dæ Kvednahuslesing ifraa Morgo’n te Kvelds; men um Laurdan vørte Ungadn stellte upp i ein rund Ring daa Gølve, elldaa vørto
