trvkt Fælkhopind se ikring Hest’n aa rev og slet aa truva, saa at „Krogind“ laut laavaa ’aam, at ’aam skuld fo sjaa inpaa Brygjend; aa op kom kvar i hele Elva neme; men de va ikj paa mer held’n to tri, at ’aam fand lite Kaand, aa de vart da ikj aat mange taa alt di Fælkje, om kvar to aller saa lite. Dem to de ikj, men dem betalt de nok saa grett, for Peng va de ingind Mangel paa; men de va ikjnaa aa fo for ’aam, saa gjor ’aam ikjnaa me ’aam da. Naar ’aam ha sitt aat alstas, saa rest ’aam hem att kvar aat se. At Selbygjind va rusta me Kløbbaa, som ’aam banka op Brygjportend me, e bere Drøs, for e ha taallaa me ind, som livt endno taa dem, som va me.
De ha vorti saa’n Or sea, naar d’e lite Orolehet, at „no kjem Selbygjend me Kløbbaam.“ De va i den her Traneti’n saa’n Styr paa Arbearaam i By’n, aa da gjik de Ore der, at Selbygjind kom snar. Dem fraagaa Selbygjind, som kom ne, om Hopind kom snar. Saalles spor ’aam ind Krist’n Nirsa[1] Evjend aa. „Jaau“, sa’n, „dem e snar kom’n, dem huld paa aa skjefta Kløbbend no naar e for.“ Arbearend trud di, aa vart gla, taa ’aam skuld fo Hjelp; men nei Selbygjind vart heme da. De va fale lite, at Tranestyr’n fik naa Mehold i Selbu; men dem fik de Svare taa a Gammel-Pe Fuglem, naar’n Borgen spor’n, om ind ikj villa haa Stemmeret: „D’e Fel’n, mi hi ikj Stemmeret.“ Selbygjind e tung aa døsøug (træg) taa se, aa derfor
- ↑ Nirs = Gammel Benævning for Nils. (Nirsa = Nilsen.)
