kom oppaa Lina, saa set Landveringend op aa villa ikj ga lenger dem. Da vart’n Koldvin sint, aa kjøur[1] Sabel’n ni Tuvend aa laaft ut de, at’n skuld heng ihel kvar ind taa ’aam, villa ’aam ikj føl me me Godt aa Go. Men saa va de ind taa Landveringaam, ind stor sterk Kar, som sa de aat a Koldvin: „Du kan gjend øleg’ oss her, for naar du e saa taaskaat, at du dreg aa’ ini Svergje me so litind Hop, saa e de naa Døuind lel da, ker som e“. Saa komdert’u ikring dem 400 taa Jegeraam; men dem gjor ikj Landveringaam naand Skaae. Da sa Offeserend aat Majera, at’n maat be ’aam vakkert, at ’aam villa vaar’ me, saa gjor’n de, aa da vart ’aam me; men føst maat’n laavvaa ut, at ’aam skuld slep aa sta nerast Svenska om ’aam treft’n.
Naar ’aam kom ini Svenskmarkend, saag Storlandveringind, at’n Torkjild Kleaam pi Flor’n ha ingind Slere aat Sabla sinaam. Naar du ikj hi naand Slere aat Sabla, No. 34, saa kan du gjend kast att’n i Tuvaam“ sa’n: aa hend No. 34 kasta att Sabel’n, som Storlandveringind sa; men naar ’aam kom saalangt, at ’aam fik sjaa Jerpskands’n, villa Major’n sjaa, om alle ha sitt, aa da ha ikj’n No. 34 naand Sabel. Saa skuld’n haa Stryk for de; men da sa Storlandveringind; „Intind ska mi haa Stryk alle, held saa ingind. Major’n rest ini i Bur der hend aa skuld find se lite pund Taanda; da gjik Storlandveringind ette aa, men Major’n smeldt Dære i Laas. Da klemt Storlandveringind te attaende[2] me vinster Haand, saa Bursdæra drev i Flis-
