sa Hemsedølen. „E undrast paa de e, Møsodølen!“ sa
han Ola Moing, „at du vil rengje te de denna Garden,
so vel som du veit, at du ’ki har Rett te hono.“
Daa skøvo[1] dei imot hono Ola med Knivo i Vere;
men han Ola spratt upp, treiv Tak i Bordkruna[2] me
baa’o Hendo, o der hekk han o trumpa o spennte ikringo
se te alla Leie, so dei fingo skjele mangein go Tryst taa
Hælo hass. Men likevel hadde dei snørte inni Leggjo
hass me Knivo si, so at Blo rann over Matborde. Daa
rak han Veslemann-Knut Hæltydna upp te hono. Den
kom maate; han treiv ho o slo o hoggde rund umkring
se, so de va ’ki lengi før Hemsedølidn laago o stanka[3].
i Bloe seno paa Gølve ikring Borde. Dei løto kjørast
taa Garde atte. Men si’a den Kvelden fekk han Ola,
Moing ha Garden sin i Fre.
I Hallingdal va de ei Gaang ein Prest, som va
so sterk, at dei beste Hallingadn ’ki vøro anna en som
Smaaguta imot hono i Krefto. Men so va han ogso
so snøggsinna o tintrin[4], at han spraka i taa ingin
Ting, o difør va Folk so rædde hono vørte, at dei
