denn. Denne Bjødnen hadde ein liten Gut me se, aa daa Bjødnen døyde, sprang denna vesle Guten umkring i Skogi aa ropte paa „Lodnepapa. “ Skyttaradn som hadde skote Bjødnen fingo fat i Guten, men han va fælt rædd aa vilde ’ki stagge se paa lengi. Folk trudde, at Bjødnen hadde tiki denne Guten ifraa Kjeringenn paa Smettbak, aa at han hadde vore go te fostra han upp. Paa dei eine Si’unn va han lo’en, taa di han hadde liggi innaat hono „Lodnepapa“ sino. Han vart førd heim te Folk aa vaks upp, men han va stendigt noko folkerædd.
Maursæt’en. I Ufre’e me Sverig sto de ve de Hardangerske Kumpenye ain Sylater som aitte Per Maursæt. Han va ain undele Selle, so at Kaftinen aa alle hass Jilikera heldo han før ain faavetug Ainraale[1]; men de va nok me Maursæte som ofto helles, at ain inki ska skø’a Hunden ette Haaro.
Ain Dag kom denne Maursæt’en noko før saint paa Stella aa va urain aa ille fjelga, aa serle va den kvite Knebroki hass myki teraidd taa Urainske. Kaftinen, som han sto unde, vart daa myki rai aa ill paa Maursæt’en aa sa’e: „fysst kjem du so saint fram, aa derte ha du utskitna Brok; vait du inki, at me sku rykkje ut mot Svensko idag.“ Maursæt’en svara: „aa ja da e væl gale, som Kaftinen segje, me meg idag; men no gjeld’e da ’ki um dan slitna Broki tenkje eg, men meir um aa kunna halda aa skjota godt aa so aa vera væl før’e te aa ganga paa Ski, so at ain kann
- ↑ ein Styving, Sæling.
