Hopp til innhold

Side:Segner fraa Bygdom I.djvu/12

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
VIII


Tølvmilskoge;[1] men daa va ogso Nesteskreppa tom. Men de e uvandt no, tenkte han Per; ner e æ komin hit, so æ e framsødd. Men de gikk ’ki so radt, som han hadde meint. Han vingla, eit hit, anna dit, heile Dagen; men Røvaradn fann han inki. Um Natte laag han unde ei Luddegrøn, svøltin som han va. Are Dagen leitte han ogso te inkis; den tre’a gikk de hono inki mætar. No hadde han gange matlaus tre’a Dagen te Kvelde, o no va han so trøytt o førsvøltin, so fotmo o mergstølin, at han ga se over, la se unde ei Grøn o ynskte te Gud, at Dau’en skulde koma. Men likevel so søvna han. Um Mørgo’en i Degningenn vakna han taa ein Leven burti Skoge. Han upp; de va so vidt, han va go te reise se. Der saag han heile Tjuvehøkle; de va ei Skrei mest so stor som ein Dansarly, men bere Kara, o dei, som ’ki saago før vænt ut. Han Per ga se te o skyggle[2], o lest vera rædd, før o saa eggt dei ette se. Dei komo ogso rennandis o gjorde Manngard ikringo han. Ein stor, fælskin, breieksla Gælgi kom fram or Hope o skreik te hono Per, at han skulde fli hono Skreppa si o alt anna, som han hadde paa se. „Der har du ho,“ sa han Per, kasta Skreppa beint paa han Truls, so de klass; „o der har du Knivambøe me; de e alt e har, de kunne gjedne faa Live attpaa; e æ like nøygd me di, e svelt so ihel kor so va.“ Tjuvadn støndo o einstirde paa han; dei voro vante te o høyre Folk graate o be’a før Live seno, o inki slekt Svall. – „Ko e du vil her daa Miniski?“

  1. Tolvmilskogen finnst umrødd i Munchs det norske Folks Historie 4de D. S. 68. (Upplyst av Forteljaren).
  2. renna hit og dit til aa sleppa undan.