Side:Sanskrit og Oldnorsk.djvu/10

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

nøie følger Ordrækken i Nighantu, angivende Antallet af Synonymerne i hvert Afsnit, uden at anføre hvert enkelt, hvorved han antyder, at han anseer Nighantu for en Deel af Nirukti. Han forklarer derhos leilighedsviis et og andet af disse Synonymer etymologisk, især næsten altid det Ord, som indeholder hvert Afsnits Hovedbegreb, og føier dertil sædvanligen et Beviissted af Vêdaerne; hertil slutter sig en lang Række af Homophoner med forskjellig Betydning. — Disse Commentarer, der angives forfattede mere end 400 Aar før Chr. F., synes saaledes at staae omtrent i samme Forhold til Vêdaerne som den yngre Edda, med Skálda, til den ældre Edda.

Flere Lærde have derhos paaviist Slægtskab mellem vigtige Puncter i den ældre nordiske og indiske Mythologie, og, ihvorvel det endnu er fortidligt at udtale nogen Dom om, hvorvidt den ældre Edda har fælleds Oprindelse med Vêda’erne, noget, som selv Navnet synes at antyde, ligger dog i, hvad man om begge veed, stærk Opfordring til at forfølge Sammenligningen videre.


Hvad Trykningen af nærværende Afhandling angaaer, skylder jeg at oplyse, at Mangelen af Sanskrittyper her i Staden har nødsaget mig til at overføre hvert enkelt Ark (med aabne Rum for de østerlandske Ord) fra Bogtrykkerpressen til Steen, hvorpaa Lithographen har udfylt Rummene deels efter min Haandskrift, deels efter trykte Bøger, hvorved ikke den fuldkomne Lighed i Former har kunnet vedligeholdes, som Typhographie alene er istand til at sikkre.

Christiania, i Mai 1846.

C. A. Holmboe.

RETTELSER.
S. 2, L. 9 fr. o þréaz l. þréast.
13, 14 fr. a. kvæn l. kven.
27, 5 - - tundr l. tundr-ör.
28, 14 fr. o. lygt l. lykt.