Skyld, thi en dansk kan snarere deri høre Feyl. Jeg troer endnu fleere Ord kunde opdrives, hvis man vilde ligge alle dem til, som bruges heromkring, men endnu fleere i Oplandene, som ogsaa i Henseende til Sproget er det mest ægte af Norge, thi det som Pontoppidan melder om Østlandet, at der gives mindre Antal ægte Norske Ord end paa Vestlandet, det giælder egentlig om Borgesyssel eller Smaalenene, hvor Nærheden af de mange Kiøbsteder giver megen Anledning til Omgang med Fremmede, hvis Ord Bonden ofte opsnapper; NAbolaget af Sverrig foraarsager og nogen Blanding baade i Ord og Udtale: Viidere kunde Antallet formeeres med alle de Dyrs og Planters provincial-Ord, som kommer i Spydeberg Beskrivelse og andensteds, samt hver Kunstes Kunst-Ord: kuns nogle, som mest forekomme, ere anførte; men overalt dette skulde Samlingen have voxet, hvis man havde anbragt alle de Ord, som blot ved en Bogstav eller ved Udtalen adskille sig fra det danske, f. E blaase for: blæse, og som ved Landmandens bredere eller fordervede Udtale faae en anden Lyd, thi saaledes kunde de fleeste Ord anføres som gaae ud igiennem Bondens Mund. Ø udtale de her oftest som ou, F. E Houk for Høg, accipeter, e som ei, f. E. Bein for Been, os. O i Ordet Miolk, Melk er en sammensat Lyd af o, a og ø. G, k og v forbyttes ofte, f. E. Age for: Avr, fræg for: fræk. K i Kione og Kior er saa lig t i Lyden, at ieg synes høre Tione og Tior. Men den mest almindeligst udmerkende i den Norske Udtale for den Danske er lyden af l i Ordene Ole zc: og r i Ordene: Karl, haardt zc: som begge udgiøre en Middel-Lyd imellem l og r, som de Danske ey kand siige efter, altsaa et Norsk Schiboleth, hvormed dog deres Børn fødde i Norge strax ere færdige, saaledes er Naturen. Det at Norge og Sverrig grændser saa nær og paa langs tilsammen, giør nok og at den Svenske og Norske Bonde, uagtet den gamle nationale Misforstaaelse, dog forstaae hverandre bedre end den Danske og Norske, paa nogle ord nær, f. E. at den eene kalder det Overbør hvad den anden kalder Nederbør. Samlingen kunde over alt dette baade blevet broderet og formeret med den Mængde Fransk og Latin, som Bonden her er meere reede end andensteds til at tage efter til en formentlig Pynt i Talen,
