vesal Grashek i ain Hallbakki. Ho kan vera i Storlaiki aa sjaa te som ait skikkele Kjellarhol, men ho e so ovgryskile djup, at naar ain kasta ængon Stain ne’i ho fyr aa saa ait Hot paa Djuplaikin henna, so høyrest berre attimyljo Klessidn taa hono, likesom han skvøtte taa ain Bergsklant aa paa den are te djups i Bergi; teslutte oma de berre i Fløgo taa Svarpo, som han giv Knøllo ne i Grummunn. Her sta de no utgrainast tvau Høve, som ha tegingi i henne. Ai lang Ævu se’a raamte ai Gjait te aa detta aat desse Holunn, aa trast ette føngo Gjæslebødne hoyre ain Gjaiteom ne’i henne, men sjaa ho kunna desse inki, taa di de va stumendes myrkt ne i. Dai som aatte Gjaite fongo daa te Laanings Klukketaumadn or Kyrkjunn, aa so bidda dai ain Umagi te aa la se fire ned me Lykt aa Ljøs. Dai firde han ne aatjan Flygti, fyrr han naadde dit, som detta Krytyre va stana, aa de va i ai stor Tverskorte. Derette hovo dai fyst Gjaite upp aa se’a Guten ettepaa, aa han fortalde daa, at ne’i der ho va stana voro Grummudn so store, aa slike Vi’aattu, som are gjøle Laavehus. Han kjende baade te kalde aa mo’e Jølgi me’a han for ne um Skortudn, aa i annekor Skorte va de kaldt aa i annekor mott. – De are Høve va de, at ain Gardakalv me Tinkle paa ai Gong skulde roki aav ne’i denna sama Gloypa, aa Folk skulde hoyrt koss Tinkle skrangla ne’i Jordenn baint unde nørdre Strond, aa de e mangfelte tusend Steg derifraa, som han datt ne’i. I Strandagrendenn nebnest denne Holu jabnast Ljøtebole.
Fururote paa Hallingskarve. Gamle Rainskyttara, han Ola Rø’o, Andres Uthuso, Svaidn Nestegard aa mange flaire sannørtuge Menna ha fortalt, at dai ha set ai Fururot paa Hallingskarve[1], i Loyte imyljo Revufønn aa Aimefønn, som e paa den are Sia
- ↑ Eit Skarv, Flt. Skorv, tyder, Svadberg, Berrfjell. Skrivemaaten „Hallingskarven,“ som dei hava funnet paa, er difyre urett; det skal vera „Hallingskarvet.“
