Kjeldsen stod og tygget på det litt. Halvt ubevisst
følte han motvilje mot å gi dr. Ebner altfor stort
spillerum i denne sak. Kanskje ante han
konkurrenten i ham, den heldigere konkurrent: Den
videnskapelig skolede detektiv. Han fikk ikke anledning til
å treffe nogen avgjørelse straks, for nu blev han
kalt til langlinjen, der var opringning fra
Kjøbenhavn. Mens han var borte stod de andre og
forhandlet om advokat Udvej. Man blev enig om at
Terrieren også skulde overta ham. Det gjaldt å få rede
på hvad advokat Udvej hadde foretatt sig fra
lørdag kveld og utover. På denne uventede måte var
nu Hammels nærmeste nabo kommet med i spillet.
Foreløbig kunde detektivene arbeide i fred for
offentlighetens opmerksomhet. Der var ennu ikke
utgått annen meddelelse enn at der forelå et
formodet selvmord. Men man var forberedt på å måtte
melde kulør ut på kvelden, og da vilde man ha hele
pressekobbelet på sig. Foreløbig gjaldt det å benytte de
fredelige timer godt.
Kjeldsen kom tilbake fra Kjøbenhavntelefonen. Det var noget forsert over hans bevegelser som kunde tyde på at noget særlig var hendt. Og inntrykket blev straks bekreftet.
— Hammel er reist plutselig fra Kjøbenhavn idagmorges, sa han, — han har vært ute og moret sig til klokken tre inatt. Spilt hasard. Drukket champagne. Egentlig skulde han ikke ha reist fra Kjøbenhavn før ikveld, men da han kom tilbake til hotellet lå der et telegram og ventet på ham.
Så snart han hadde lest dette telegram, besluttet
