Saa gik han tilbake igjen til værelset med den døde.
Aagerkarlen sad saa forunderlig rolig der i stolen ved
skrivebordet. Det var likesom han ventet paa ham.
Krag hadde under sin vandring omkring i værelserne ikke flyttet paa en eneste gjenstand. Nu tok han et nøie overblik over tilstanden i værelset. Stemplet ind i sin hukommelse, hvorledes den døde sad, og hvorledes danserinden da laa. Saa tok han sit ur op av lommen og konstaterte, at klokken var nøiagtig 4.15. Aagerkarlen var blit skutt omkring kl. 4, muligens nogen faa minutter tidligere.
Situationen i værelset overbeviste detektiven om, at leiligheten efter mordet var blit plyndret.
Her var altsaa foregaat et mord med efterfølgende røveri.
Først paa dette tidspunkt gik Krag ind i det tilstødende værelse og løftet den besvimede danserinde op paa en chaiselongue, som stod ved den ene væg. Hun stønnet svakt. Hun var ved at komme til sig selv. Krag bekymret sig foreløpig ikke mer om hende, men lot hende ligge paa chaiselonguen.
Det var endnu ikke faldt ham ind at fundere over, hvem morderen kunde være. Foreløpig var han altfor optat med at redegjøre for den øieblikkelige situation. Men en flygtig tanke gled dog gjennem hans hjerne: Hvis skuddet hadde vækket nogen, og nogen av husets folk nu kom ilende, saa ville han bli mistænkt for at være morderen, fordi han saa umotivert befandt sig alene her i den dræptes værelse. Det var endnu aldrig hændt ham, at han var kommet saa hurtig til et sted, hvor en stor forbrydelse var blit begaat.
Han tegnet paa sin blocknote følgende rids av situationen:
