Bewer knappet sin vest op og tok en gammel slidt
tegnebok frem.
Men i det samme var Krag over ham som en tiger. Slyngelen dirret et øieblik i hans jernnæver og faldt saa sammen paa gulvet med et halvkvalt skrik.
— Nei, virkelig, mumlet Krag, saa det var der De gjemte den. Endelig fik jeg Dem da frem paa gulvet, De laban.
Krag stod nu med tegneboken i haanden. Han aapnet den og tok en brun pakke ut. Det var brevene.
Slyngelen kom i det samme paa benene, gispet efter veiret.
— Det er overfald! stammet han, det er mord! Det skal De komme til at angre!
Han vaklet hen til væggen og trykket paa den elektriske knap.
Da grep Krag den grønne kontorlampen som stod paa skrivebordet og knuste den mot bordplaten.
— Siden her skal være overfald, sa han, er det bedst at gjøre illusionen bedre.
Han trak sin revolver op og stillet sig i positur.
— Saa, nu er scenen fuldkommen.
I det samme aapnedes døren og en ung kraftig mand traadte ind.
Manden vilde straks springe løs paa Krag, men revolveren holdt ham i ave.
Krag gik hen til væggen.
— La ham i fred! ropte Bewer paa engelsk, stæng døren, Harvey, stæng døren.
Harvey stængte døren.
— Hvad nu? spurte Krag, agter De at sende bud efter politiet.
— Det er netop, hvad jeg agter.
— De pengeavpresseren!
