Direktøren svarte og sendte sine folk tilhøire og venstre for
at finde opbryderverktøi. Man kom slæpende med nogen
svære hammere.
Krag lyttet ind mot døren og han hørte da ganske tydeligt, at nogen bevæget sig derinde.
Litt efter skrapet det mot laasen og saa blev døren revet op.
En fantastisk skikkelse viste sig, en dødblek artist i stramtsiddende trikot, vanviddet skinnet ut av hans øine, folk veg uvilkaarlig tilside og artisten styrtet ind mot manegen, der var blod paa hans fingre og der var røde pletter paa hans grønne trikot.
Asbjørn Krag ville ha stanset ham, men da han ikke fik fat paa ham straks, gik detektiven istedetfor ind i garderoben.
Her møtte ham en scene, som overbeviste ham om, at han befandt sig i morderens hule. Det tok ham bare nogen sekunder at overskue, hvad der var hændt. Over en stolryg laa en graagrøn ulster, artistens ulster; — henne i en krog laa kastet en løvemaske, av dem, som brukes ved enkelte pantominer i Cirkus, i en anden krog laa et negerkostyme, en maske, et kruset uldent haar. Men paa den lille divan ved garderobens borteste væg laa en død mand.
Krag ilte didhen.
Manden hadde en lang, spids dolk gjennem brystet, skaftet var av sølv og bar en inskription.
Manden var død for nogen faa sekunder siden, hans øine stod endnu aapne og uttrykte høi rædsel.
Den dræpte var forvalteren Boberg.
— Hent en læge, ropte Krag. Han kastet derpaa et blik hen til toiletbordet, hvor der laa et litet, halvt oprevet brevark. Det var stilet til artisten og bar forvalterens underskrift. I et sekund hadde Krag
