— Har man stjaalet penger fra ham?
— Nei, men man har stjaalet hans tegnebok med nogen papirer i; han hadde ellers ingen andre penger paa sig end nogen sølvmynter, og de er i behold.
— Hvor er han overfaldt?
— I skraaningen ved Grubbegaten. Den patruljerende konstabel blev opmerksom paa, at et menneske laa og stønnet inde paa fortauget, og da han skulde se nærmere efter, saa viste det sig at være en bevisstløs mand. Ved en kollegas hjælp bragtes han til politikamret. Forestil Dem min overraskelse, Krag, jeg har i hele eftermiddag fulgt Bobergs spor, han har vandret hvileløs omkring fra kafé til kafé, men pludselig saa taper jeg sporet ganske klokken halv otte iaften. Jeg kunde absolut ikke finde ham igjen, jeg har jaget omkring som en vild mand og har været ved alle jernbanetog og i hans hjem flere ganger. Endelig gaar jeg herop paa politistationen for at forhøre konstablerne ved vaktskiftet, og mens jeg holder paa med det, saa kommer to politibetjenter bærende ind med ham. Han hadde faat et voldsomt slag i bakhodet.
— Høist merkværdig, sa Krag, hvad fortæller han. Hvor har han været?
— Han har været i cirkus.
— Umulig. Saa maatte jeg ha set ham der. Og videre?
— Ja, videre fortæller han, at han paa hjemveien i den menneskeøde Grubbegate pludselig merket sig forfulgt av en neger.
— En neger?
— Ja, av en høi neger, iført en ulster.
Krags fingre dirret svak omkring telefonen.
— Hvilken farve var det paa ulsteren? spurte han.
— Det kunde han ikke saa nøie avgjøre i mørket, men
