vidne til indbruddet, men uten at forbryderen aner det. Den mystiske forbryder stjæler ingenting, en stor pengesum ligger urørt, men han gjennemroder generalkonsulens skuffer, det er tydeligt, at han leder efter noget, kanske et dokument, og det er sandsynligt, at han ikke finder, hvad han søker. Men henne ved vinduet finder saa fruen en liten pakke dokumenter, som hun fuldt og fast tror, at forbryderen har tapt. Det er denne lille pakke her. Det er nogen falske veksler, som var i den myrdedes besiddelse umiddelbart før mordet.
— Ved De det med vishet? spurte Ryberg bevæget.
— Absolut sikkert.
— Hvad slutter De saa?
— Hvad andet kan man slutte derav, hvis man gaar ut fra, at generalkonsulen er morderen, end at han har hat disse papirer liggende i sit skrivebord, og at den mystiske tyv har rodet dem ned paa gulvet.
— Men isaafald, sa Ryberg forfærdet, isaafald er han jo morderen; du store Gud —
— Han flygter gjennem vinduet.
— Hvad synes De saa om regnestykket? spurte Krag.
— Jeg synes, det stemmer paa alle punkter.
— Javist, javist. Men netop det, at det stemmer saa forbandet, gjør mig mistænksom.
Krag var en stund taus. Saa sa han.
— Nei, Ryberg, nei, kjære ven, det stemmer allikevel ikke. Man lader ikke saadanne papirer ligge i et skrivebord.
Og hvad skulde generalkonsulen netop med disse papirer og ikke med de andre. Jeg tror allikevel, fortsatte Krag, at vi maa se litt nærmere paa den nye mand.
— Hvilken?
— Den mystiske indbrudstyv, som knælte i haven.
Det er slike papirer, man straks brænder.
