utenfor ventet en lukket automobil, som førte hende bort.
Klokken var nu blit et, og Krag skulde netop hen i telefonen for at ringe til opdagelseschefen, da entreklokken paany kimte. Det var Ryberg, som kom.
Krag fik ret i sin spaadom dagen i forveien. Ryberg bragte melding om, at agronom Boberg i al hast var tat ind til byen igjen. Han hadde kjørt like til sit værelse i Deichmansgaten og sagt, at han skulde reise med utenlandstoget klokken 6. Krag spurte, om agronomen hadde nogen anelse om, at man fulgte ham i hælene, og Ryberg forklarte, at det trodde han ikke. Men for sikkerhets skyld hadde han latt en anden av de yngre betjente passe paa ham, mens han gik op til Krag for at avgi melding og erholde nye instruktioner.
— Har De ellers været ute av døren idag? spurte Ryberg.
— Slet ikke, svarte Krag.
— Og saaledes ikke opnaadd noget?
— Jo, jeg har opnaadd meget.
— Hvad da?
— Jeg ved hvem morderen er.
Ryberg sperret øinene op.
— Eller rettere sagt, forklarte Krag, jeg tror med bestemthet at vite, hvem han er.
— Og dette har De opnaadd ved at holde Dem inden fire vægge?
— Ikke ganske. Jeg har opnaadd det ved at tale med en dame.
— Ah, er der ogsaa en dame med i spillet.
— Nei, svarte Krag, men allikevel forekommer det mig, at jeg har faat løsningen saa let, at det hele klaffer saa altfor godt sammen, at der allikevel er en liten tvil i min sjel.
