med politimanden og gik ned paa politistationen. I vestibulen sværmet det av journalister. Rygtet om, at en stor forbrytelse var blit begaat hadde begyndt at svirre i de indviede kredse. Det var ikke længere til at stanse, offentligheten forlangte besked. Krag hadde en kort konferanse med opdagelseschefen og da der ikke længer forelaa tvingende grunde til fremdeles at hemmeligholde saken, blev journalisterne sluppet løs paa byttet.
Klokken præcis 12 midnat befandt Asbjørn Krag sig utenfor Theo Gibsons bolig ved Tordenskiolds plads. Da han saa, at det lyste i vinduet, gik han derop. Han blev straks lukket ind av Gibson selv. Gibson var meget blek.
I entreen hvisket han:
— Hun har fortalt mig alt. Det er frygtelig.
Da Krag kom ind i leiligheten saa han Fiorella henne ved skrivebordet, dypt sammensunken i en av kurvstolene; hun var sortklædt som en bodfærdig Magdalene; hun reiste sig ikke og hilste paa ham, da han kom ind, men i det store, bedrøvede blik hun sendte ham laa der en bøn.
Krag vendte sig mot Gibson:
— Har De faat et vigtig brev i løpet av dagen? spurte han. Gibson rystet mismodig paa hodet og pekte hen paa skrivebordet, hvor nogen postsaker laa uordentlig henstrøt.
— Ikke andet end dette, sa han, lutter likegyldige ting. Jeg har heller ikke ventet noget særlig. Har De ventet, at der skulde komme noget.
— Jeg maa tilstaa, svarte Krag, at jeg hadde ventet at nogen skulde sende Dem papirerne, de falske veksler.
En gysen gjennemfor Gibson.
— De maa ikke glemme, fortsatte Krag, at de forfærdelige papirer endnu befinder sig paa videvanke.
