— Meget rigtig, og hvad blir der saa av skuddene jeg
hørte, døren som blev slaat i, og hvor er alle papirerne blit
av... Altsaa baade lille Gibson og Fiorella maa vi lade
ut av betragtning. Saa blir kun tilbake av dem, som hittil
har optraadt i dramaet, en eneste en.
— Endnu en, utbrøt Ryberg, hvem kan det være?
— Mig, svarte Krag, mig selv. Og naar vi ser nøiere paa tingen, saa blir det jo ganske klart, at den mand som De fandt i den dødes værelse, da De kom, han maa være morderen. Men jeg har ikke dræpt ham.
— Det tror jeg ikke heller, svarte Ryberg grundende, skjønt De godt kunde ha gjort det, kjender jeg Dem ret.
— Ja. Altsaa: hittil kjender, kan være morderen.
Ingen av de personer i saken, som vi De kan ikke en gang ha hat nogen forbindelse med ham. Skal jeg altsaa være nødt til at slaa en strek over alle disse navne og behandle dem, som om de ikke eksisterer? gjøre det.
— Men De blir vist nødt til det, sa Ryberg.
— Nei, svarte Krag tørt, det blir jeg ikke nødt til. Jeg kan ikke tro, at alle disse hændelser, som i sig selv frembyr saa mange dunkle og mystiske punkter, danner et avsluttet hele for sig og at et nyt avsnit begynder. Naar jeg tænker paa, hvad der hittil er hændt i disse dage, da er det likesom jeg fornemmer gjenlyden av de fottrin som jeg hørte, da jeg kom ind i dødsværelset. Jeg tror, jeg har hørt disse fottrin en gang tidligere og jeg tror, at jeg endnu engang skal høre dem. Jeg hadde ventet at høre dem nedover konsertsalen iaften, men de kom ikke —
Nu var klokken blit henved elleve. Krag hadde tydeligvis git dette resumé av saken likesaa meget for sin egen skyld som for at retlede Ryberg.
Det vil ærgre mig at
Han forlod kafeen sammen
