er I. Inden halv 2 kan De være ved Deichmansgate. Forvalteren har jo bestilt automobilen til klokken 2, det er godt at være tidlig ute. Har De politilegitimationen hos Dem?
— Ja.
— Godt. Hvis han skulde gjøre det mindste tegn til at flygte, saa grip ham straks. Betænk Dem ikke et øieblik paa at slaa til, men vær iøvrig forsigtig.
Efter at ha avtalt til hvilken tid og hvor de skulde træffes om eftermiddagen, skiltes de. Krag tok sporvognen ned til Centrum, og den anden spaserte hurtig avsted den motsatte vei. Asbjørn Krag naadde ned paa Continental Hotel præsis til den tid, han hadde avtalt at møtes med sin ven Stokke, som ventet ham i læseværelset. Stokke var uhyre spændt paa, hvad detektiven vilde si ham.
— Jeg laa vaaken længe inat, sa godseieren, og tænkte paa dine sidste ord. De lød saa underlig uheldsvangre. Og jeg vaaknet idag med følelsen av, at jeg var kommet ind i en uhyggelig affære. Hvorledes hænger egentlig dette sammen?
— Du har ret, svarte Krag, du er kommet ind i en meget uhyggelig sak, eller rettere sagt, du har faat føling med den. Fortæl mig nu en gang til, hvad din forvalter heter.
— Wangen, svarte Stokke forundret.
— Det er ikke sandt, han heter Boberg.
— Det forundrer mig ikke, eftersom han er en saa stor skurk, som du antydet igaaraftes. En saadan mand trænger til at skifte navn nu og da. Hvad sa han til, at du forstyrret ham saa sent paa natten?
— Han sa ikke det mindste. Han var død, da jeg kom.
Godseieren for sammen som om han hadde faat et slag.
— Død, mumlet han, det var merkværdig pludselig.
— Jeg maa da gjøre dig opmerksom paa, forklarte
