hvilken dato skriver vi idag? Idag skriver vi den anden december, svarte slagteren.
– Rigtig ja, mumlet handelsmanden, uten at tænke over, at dette jo var galt og at det bare var den første december, rigtig ja, idag skriver vi den anden december og nu har vi hat sprængkulde snart i fjorten dage og endnu er der ikke faldt et snekorn. Og vi nærmer os jul.
Idetsamme la slagteren merke til to mænd, som nærmet sig byen. De kom gaaende den store landevei. Han pekte paa dem.
– Hvis det ikke var akkurat for det, sa han, at de mangler vognen, saa skulde jeg bande paa, at de to er skjærslipere. Se bare paa de svarte ansigterne.
– Hvad er det de har paa skulderen? spurte handelsmanden, er det mandoliner?
Saa kanske det er omvankende italienske musikanter.
Da de to vandrere kom nærmere, viste det sig, at det ikke var mandoliner, de hadde over skulderen, men ret og slet bylter, klædesbylter eller proviantbylter, De kommende var tarvelig klædt, men deres store, kluntede støvler passet til deres regelmæssige og taktfaste gang. De talte ikke med hinanden. Saadan, som da kapteinen hadde set dem, var de ogsaa nu. De saa bare ret frem og gik og gik. De støttet sig paa to tykke knortekjæpper.
– Hallo, ropte slagteren spøkende idet de passerte, hvor kommer herrerne fra?
De vendte straks sine ansigter mot den, som hadde
