IV.
RETFÆRDIGHETENS DØD
Der gik nu et par døgn, hvorunder der hersket stilhet paa det lille sted hvor den ulykkelige hadde levet. Ellers hørtes om kveldene ungdommens glade støi utover veiene. Men nu holdt alle sig inden døre. Det var likesom en ensom tragisk skygge vandret omkring i aftenens skumring og jaget folk ind i de oplyste stuer. Naar nogen talte sammen, var det gjerne lavmælt og forsigtig og under rædde øiekast. Som var de bange for, at et eller andet usynlig og lyttende væsen var i deres nærhet.
Men efter at den almindelige sensation hadde tapt sig, begyndte folks interesse at gaa i en bestemt retning. I den lille landsbank, som hadde været utsat for bedragerierne, stod der saa mange smaa spareskillinger, at folk ængstelig begyndte at spørre hverandre om, hvordan bankens stilling i virkeligheten var. En morgen, tre dager efter den sørgelige hændelse, fandt man et halvt snes mennesker staaende utenfor banklokalet. De hadde alle kontrabøker i hænderne, og hver især var ivrig efter at komme først frem til bankens dør. Det blev fortalt, at deres kontrabøker representerte en værdi av flere tusen kroner. Hvis det
