kunde ikke hans skridt høres. Iallefald lot det ikke til, at detektiven hadde lagt merke til hans komme.
Detektiven var optat med at prøve om døren ut til entreen gik let paa sine hængsler. Han aapnet den gang paa gang og lukket den igjen i laas. Kapteinen mindtes ikke at han tidligere hadde lagt merke til, hvor lydløst den dør kunde aapnes og lukkes.
Han kremtet.
Detektiven vendte sig mot ham.
– Jeg trodde aldrig at De kunde overraskes, sa kapteinen, hvad i alverden er det De holder paa med?
X smilte.
– Jeg prøver døren, sa han; naar jeg kjeder mig, er det bestandig min vane at underholde mig med denslags ting. Naar jeg opholder mig i et stort hus, kan jeg sitte i timevis og lytte efter døre og vinduer, som aapnes og lukkes. Mit øre har væbnet sig til at høre forskjellen i de lyd som utspringer fra gamle døre og nye, fra gamle vinduer eller nye. Mens enkelte mennesker, naar de ser et gammelt hus, uvilkaarlig utbryter: Nei, hvor det staar smukt i landskapet, hvor den gamle bygningsstil dog er retlinjet og harmonisk, – da interesserer dette mig ikke saa meget som at faa høre, hvordan vinduerne rasler paa sine hængsler, naar de aapnes, eller hvordan den gamle bygnings døre smelder i laasene naar de lukkes. Aa, hvor disse lyd kan fortælle om meget og mangt. – Hør nu –
Han aapnet forsigtig døren og lukket den derefter
