opmerksomhet paa sig. Der spilles ikke om kontanter, det forbyder ordensreglene, men der er sat høie værdier paa de mangefarvede jetons, som i stabler og dynger bedækker bordet. Ved dette bord befinder sig Joachim Reisman, direktøren for danseetablissementet «Den blaa Ugle». Han spiller netop imot generaldirektør Stenersen (A/S No-Fi-Ba). De andre tre deltagere i spillet har kastet sine kort. Stenersen har lagt frem en bunke jetons, som i pengeværdi betyr 3000 kroner og yderligere øket med 2000. Eftersom netop dette spil fik betydning ved den følgende undersøkelse, er det ikke overflødig at nævne dette.
Dansedirektøren er en forholdsvis ung mand. Han ansees for at være rik og tilhører det bedste selskap, hvad man ikke skulde tro, naar man tar det etablissement i betragtning, som han er leder av. Han har imidlertid i sin tid erhvervet sig et net litet navn som violinist og komponist av smægtende og populære operetter, en arvet formue har sat ham i stand til at brilliere som kunstsamler, og et medfødt forretningstalent har i tide indgit ham den gode idé at forlate kunstens mindre indbringende bane for istedet at kaste sig over spekulationer i retning av konsertbureauer, forlystelsesetablissementer og lignende. Derigjennem beholder han ogsaa noget av kunstens nimbus over sine forretningsmæssige foretagender. Han tilhører absolut den verden som morer sig, og hans stilfulde væsen og mange muntre karnevalspaafund, har skaffet ham talrige beundrende venner. Han er en søkt mand ogsaa derfor, at han gjerne deltar i høit spil og har raad til at tape. Selv i den vildeste poker mister han ikke sit væsens flegma, han ynder at præsentere et bedskt smil, som aldrig forlater ham, hvad enten han taper eller vinder.
Om hans motspiller iaften, Stenersen fra No-Fi-Ba, er det egentlig ikke noget andet at meddele, end hans populære opnavn «Pjolterkongen» tegner ham bedst og sikrest. En svær, tung skikkelse, som nødig sier andet end det som i egentlig forstand vedkommer hvad han i øieblikket beskjæftiger sig med — i ledige stunder pjolteren og kort spillet. Det fortælles om ham, at han engang i et selskap drak istykker en stol, — han sat stille og truende og taus og drak pjolter efter pjolter og ved den attende pjolter brast stolen i stykker med et brak, mens Pjalterkongen sank
