XVI.
BREVET KLOKKEN 3.
Krag saa sig omkring i værelset, og han maatte indrømme at han kunde ha ret til at tænke slik.
Selv over direktør Reismans ellers saa velavbalanserte skikkelse var der nu noget nervøst og opjaget. Reisman lot sine fingre uavbrutt gramse i dokumentmappen som om han ledte efter et bestemt papir, han aldrig kunde faa tak i.
Den lange Ødegaard sat og stirret frem for sig med vidaapne øine — disse øine som skinte store og forvaakne i hans graa og trætte ansigt. Av von Brakels utseende kunde det merkes at han i længere tid hadde været borte fra sine toiletsaker. Hans ellers ulastelige skikkelse hadde faat et anstrøk av en eleganse som kunde tiltrænge fornyelse. Foruten det store sindssyke lerret, som næsten fyldte den ene væg, var en hel del andre malerier og tegninger smekket op omkring i rummet, enkelte hang fast i store spiker paa væggene, andre var stillet op mot speilet eller hvilte sig mot stolebenene. Alle var av den sælsomme karakter som under en høitidelig utstilling kan indbyde til aandfuld analyse, men som her alene forøket det sindsforvirrede i hele interiøret. Ind mellem malerkluter og halvt utpressede tuber, hvis indhold randt ut over stolbetrækkene og borddukene, stod glas i avvekslende former, whiskyflasker og champagneflasker. Selv sat denne sælsomme kunstner og vippet likegyldig med det ene ben over det andet, gjespende, træt indtil døden. Paa gulvet fandtes en halvtømt champagnekasse, straa fra flaskehylser, bortkastede hylser, snipper og slips og kasserte, brokede kortspil. Og saa midt i det hele, samlet om det grønne spillebord, den lykkelige direktion for fem tusen ulykkelige aktionærer i «Aktieselskapet 7. december». Krag hadde ret til at spørge slik: Er jeg kommet blandt gale?
— Har herrerne kjedet sig i denne tid? spurte han.
— Litt har vi altid kjedet os, svarte Ødegaard; vi har jo manglet en fjerdemand. Men det var vistnok værre før jeg kom, tilføiet han selvbevisst.
Formanden indskred straks:
— Direktionen er sat, mine herrer, sa han, og den slags avbrytelser hører ikke hjemme her. Tillater de, at jeg som
