Reisman satte sig paa bordet. Krag sat med pelsen halvt opknappet og holdt sin hat og sine hansker i haanden, som om det var hans hensigt at gaa igjen snart.
— De mangler saaledes bare én? spurte han — eller kanske mangler De flere?
— Nei, vi mangler bare Jos nu. Det var ham som skulde komme og ikke Dem. Jeg forstaar ikke hvorfor han ikke er kommet.
— Og jeg hadde ventet at træffe ham her, svarte Krag; han fik jo Deres første signal allerede klokken 3.
— Mit første signal .. . Reisman gjentok ordene og saa grundende paa Krag. Pludselig spurte han:
— Hvorledes fik De bilen til at kjøre Dem hit?
— Ved hjælp av Deres brev. Jeg aapnet brevet til Jos.
Reisman hyttet spøkefuldt til ham med knytnæven.
— Ha, skurk! Nu forstaar jeg det.
— Det var et dobbeltbrev. Det blaa brev var lagt ind i en stor graa konvolut.
— Ja, det blev gjort rent forsigtigvis for ikke at vække portierens og tjenernes opmerksomhet. Det gjaldt jo at faa brevet nogenlunde frelst ind i separatkabinettet. Men hvad er det for et signal De taler om? Mit første signal, sa De. Hvad mente De med det?
— Der er meget her som endnu er gaadefuldt for mig, svarte Krag; men en ting er ialfald sikkert, og det har længe staat mig klart, at de mennesker som har været implicert i affæren — om De vil: De mennesker som skulde «bortrøves» (han utkastet dette ord og smilte spøkefuldt — og dansedirektøren lo), disse mennesker har været med videre i arrangemntet. Ogsaa Jos har været medvider — ikke sandt?
— Jo, det er da klart. Hvis der ikke forelaa en avtale, hvorledes skulde vi da faa folk til at komme.
— Nuvel, men hvorfor er saa ikke Jos kommet?
— Fordi han ikke har faat brevet. De har jo tat det.
— Dette brev, ja. Krag tok det blaa brev op av lommen, og dansedirektøren nikket gjenkjendende til det. Men hvorfor, fortsatte han, hvorfor er ikke Jos kommet paa den første tilsigelse?
Direktør Reisman begyndte at bli utaalmodig.
— De taler hele tiden om noget jeg ikke kjender til.
