været i byen i eftermiddag og hentet forsyning. Det var mat og brændevin og champagne og alle mulige gode ting. Døren er aapen. Dem venter Dere deroppe.
Han slog døren op til en gang, som mottok et sparsomt lys fra en lampe i taket. En trappe førte op til øverste etage — eller rettere sagt til kvistleiligheten.
Chaufføren ropte op:
— Halvar! Halvar! Naa er’n her!
Litt efter hørtes tunge trin paa gulvet ovenpaa, og en bred skikkelse viste sig i trappen — en ældre, grovbygget bondemand med et av graat haar og skjeg omkranset ansigt. Krag syntes han skulde gjenkjende den gamle skyssskaffer.
— Velkommen, hr. grossér, ropte bonden ned til ham; kom bare denne vei. Læg pelsen av, hr. grossér, det er godt og varmt heroppe. Di har forandra Dere svært, synes jeg; men det er jo længe siden vi har set Dere her ute nu. Værsaagod, grossér, værsaagod — her har vi et litet værelse, hvor vi hænger tøiet.
Krag blev ført ind i et litet rum, hvor der hang forskjellige pelser og ytterklær. Detektiven benyttet anledningen til at overføre sin revolver fra ulsterlommen til jakkelommen. Han vilde være forsigtig. Tiltrods for den overordentlige venlighet, som utfoldedes omkring ham, var der allikevel noget visst ødslig i dette store og stille hus, som berørte ham ilde.
Nu hørte han at skyssskafferen ropte gjennem den lange, smale korridor:
— Nu er grossér’n kommet!
Krag gik ut i korridoren og ventet. Der var fire værelser paa hver side av korridoren, og disse værelser bar endnu numrene fra det gamle skyssskafferis tid. Længst nede var der en dobbeltdør ind til et større værelse.
Denne dør blev aapnet og en herre viste sig i korridoren.
Det var Reisman, den forsvundne direktør fra danseetablissementet.
Da han fik se Krag, steilte han til at begynde med, forbauset og ordløs. Men saa pludselig lukket han døren bak sig, fordi han vilde forhindre at Krag skulde se hvad der var indenfor.
