Hopp til innhold

Side:Riverton,Stein-Fjerdemand-1920.djvu/5

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

I.

DIREKTØR JOACHIM REISMAN.

Direktøren for danseetablissementet «Den blaa Ugle» var den første som forsvandt. Det var torsdag den 29de november klokken 11.35 aften, netop som generaldirektør Hans Jacob Stenersen doblet meldingen. Chefen for «Den blaa Ugle» het Joachim Reisman, var ugift, rik, saa godt ut og sat ved det tredje bord til høire i «Den frisindede Klub» sammen med tre av byens dristigste pokerspillere. Den gamle vaktmester Halvor kom ind med et brev, et ganske almindelig brev i en lysblaa, firkantet konvolut. Reisman læste brevet og saa forsvandt han.

Den anden som rammedes av den besynderlige skjæbne var den berømte svenske kunstmaler i den futuristiske retning, Karl-Erik von Brakel. Han forsvandt natten til den 2den december nogen minutter over 1 under den magnifikke middag som digteren Harald Oxford gav i fyrstelig lykke i Grand Hotel. Netop som verten selv var i færd med at falde under bordet og stemningen var paa det høieste, kom hovmester Sørensen ind med et brev, som han overgav til herr von Brakel. Det var et ganske almindelig brev i en lysblaa, firkantet konvolut. Saa forsvandt von Brakel.

Den tredje som blev borte var den kjendte, meget yndede og endmere frygtede forfatter og kritiker, dr. jur. Eivind Ødegaard. Det var under særdeles besynderlige omstændigheter efter en fest paa Grand Hotel . . . Men for oversigten og den rette sammenhængs skyld er det nødvendig at gjennemgaa hver hændelse for sig. Det er synd at si, at dansedirektør Reismans forsvinden vakte opsigt utover kameratkredsen og de nærmeste bekjendte. Man var vant til, at Joachim Reisman foretok