Men for at forstaa denne nye og overraskende situation,
blir det nødvendig at dvæle litt ved brevet fra dansedirektør
Reisman.
IX.
JOS.
Brevet fra Reisman lød saaledes:
«Kjære ven!
Jeg kan intet fortælle om mit opholdssted. Jeg har det godt. Det er av yderste vigtighet at der omgaaende sendes 20 000 kroner til Kjøbenhavn, poste restante under merket «Radix», hovedpostkontoret, Bernstorffsgate. Kjøp en bank-anvisning. Hvis du ikke selv har alle pengene disponible, gaa da til Jos. Dette maa absolut utrettes. Andet kan jeg ikke si. Søk mig ikke.
- Din
- Reisman.»
Dette brev hadde baade beroliget og forskrækket advokat
Davidsen. Det hadde beroliget ham forsaavidt som det
hadde overbevist ham om at Reisman endnu var i live; ti
blandt de uhyggelige rygter som gik, hørtes ogsaa et om at
der skulde være et storstilt internationalt mordkomplot
under utvikling. Brevet var virkelig fra Reisman, som hadde
en saa karakteristisk haandskrift, at det ikke var mulig at
ta feil. Desuten var det skrevet paa et av de litograferte
korrespondancekort som Reisman altid bar paa sig.
Men brevets indhold foruroliget advokat Davidsen. Det var jo dette med de 20 000 kroner, som skulde, sendes anonymt til Kjøbenhavn. Der skulde ikke megen skarpsindighet til for at ane at her laa en pengeavpresning under. Reismans brev var desuten saa underlig kjølig. Advokat Davidsen besluttet sig derfor til ikke at foreta sig noget paa egen haand, men avvente de raad som Reismans venner kunde gi ham.
Da dr. Ovesen fik se brevet var ogsaa han straks paa det rene med at der maatte foreligge et — som han fornemt uttrykte det — plumpt forsøk paa pengeavpresning.