sin chefs uteblivelse. Stakkars lille pikebarn, hun er ogsaa selv rammet av en stor sorg i denne tid. Hun har faat telegram fra Kotka, om at hendes far ligger for døden. Der er et gammelt ord som sier, at naar det først kommer, saa kommer det alt: sammen paa én gang.
Hansted-Jensen, som trods sin stilling hadde sans for livets rolige og regelmæssige hengliden, forbausedes ikke saa litet over disse pludselige rækker av ulykker. Han sa:
— Men frøken Aino kan kanske gi os oplysninger om hvor mange penger og hvilke andre værdipapirer Jos hadde paa sig igaar aftes. Det er av vigtighet for eftersøkelsen at vi faar vite dette.
— Jeg har allerede spurt Aino om det, svarte Suronen. Hun mente at chefen hadde nogen faa tusen paa sig. Andet vet hun altsaa ikke.
Jensen sat en stund og grundet over denne uoverensstemmelse — mellem høiesteretssakfører Annebyes og sekretærens viden. Desuten mente detektiven at ha indfanget et indtryk av, at Suronen meget gjerne vilde benegte de mange pengers tilstedeværelse. Alt dette gjorde at han trængte paa. Han ante en hemmelighet her.
— Vi kunde kanske undersøke i Christensens bank, sa han — er det ikke Aktiebanken han arbeider med?
Men da smilte Suronen næsten overbærende.
— Det er besynderlig hvor upraktiske dere politimænd allikevel er, sa han. Jeg kan ikke tænke mig at banken vilde gi en saadan oplysning, selv om de viste polititegnet. I disse spekulationstider er netop den yderste diskretion av vigtighet. Men hvor er Asbjørn Krag?
— Jeg har slet ikke set ham paa nogen tid. Men jeg har lagt besked til ham paa hotellet. Det kan ikke vare længe før vi støter paa ham. Er De optat i øieblikket?
Suronen saa granskende hen paa sine venner, som var optat med Estella og Valborg,
— Ikke særlig sterkt optat, svarte han nølende.
— Træt maaske?
Suronen smilte.
— Jeg kan holde ut i tre døgn, svarte han, før jeg begynder at glippe med øinene. Dette er bare mit første døgn. Og jeg har alene en glad og behagelig fornemmelse av at ha været tidlig oppe.
