Men i alle tilfælde har underhandlingene gaat meget let
fra haanden. Klokken 12 idag skulde den præliminære
overenskomst være undertegnet. Efter avtale møtte jeg paa
hotellet med papirene. Men skibsreder Christensen har ikke
vist sig. Og det er grunden til at vi har anmodet om Deres
bistand. Den norske underhandler har, uten at gi os et ord
til forklaring, blit borte. Det er i virkeligheten ganske
foruroligende. Allerede av det jeg har fortalt Dem vil De
jo forstaa at hr. Christensen skulde ha særdeles tvingende
grunde til at utebli. Naar jeg tar alle hensyn i betragtning,
helder jeg som sagt til den anskuelse, at der inat maa være
tilstøtt vor ven en ulykke. Der stod altfor rike interesser
paa spil til at nogen anden forklaring kan gives. Og rent
tilfældig har jeg mottat en oplysning, som støtter denne
min antagelse.
XXXIV.
RØDE CONSTANCE.
— Hvad gjælder denne oplysning? spurte politimanden, idet han tok sin notisbok op av lommen — jeg vil gjerne gjøre enkelte notater for ikke senere at ta feil.
— Denne oplysning gjælder hr. skibsrederens forhold igaar aftes, svarte høiesteretssakføreren. Det er vel unødvendig at minde Dem om at saken maa behandles med den dypeste diskretion. Dette ikke alene av hensyn til os, men særlig av hensyn til skibsreder Christensen selv. Jeg vil forutskikke den bemerkning, at med det kjendskap vi har til hr. Christensen, forekommer hans optræden igaar aftes os fuldstændig utrolig og uforstaaelig. Alle de oplysninger vi har indhentet om hr. Christensen samstemmer i, at en saadan optræden av ham aldeles ikke kunde tænkes. De forstaar saaledes, at allerede dette gjør det hele mystisk.
Politimanden bøiet sig fremover og spurte lavmælt:
— Mener De at hr. Christensen var, ja, hvad skal jeg si, var — jo rent ut sagt var fuld igaar aftes?
Høiesteretssakføreren blev straks overordentlig høitidelig.
— Det er netop dette som vi umulig kan tro, sa han. Vi maa tvertimot tænke os at hr. Christensen har hat et