paa ett punkt ligner det ikke Venezia: det slites op av indre kjekl og kiv. —
Opløsningen træffer vi fremdeles i den enkelte smaa-fyrstes politik. En mer træffende karakteristik av en slik fyrstes liv og regjeringsprincip kan ikke findes end Siena-fyrsten Pandolfo Petrucci’s ord til Machiavelli, da denne 1505 blev sendt fra Firenze for at faa et bestemt og klart svar, om hans politik er mot eller med Firenze og Frankrike; Machiavelli gjengir i sine depecher deres samtaler. Først vil fyrsten intet svar gi, han undviker i almindelige talemaater: Det var slet ikke saa, sa han, at han i dette tilfælde hadde tømmerne eller sporerne; for sporer hadde han nu overhodet aldrig hat, — og tømmerne drar han i, det vesle han orker. Men da saa Machiavelli nogen dage efter trænger ind paa ham, sætter ham tilvægs, kommer der fra ham dette støn: „Jeg vil si dig hvad kong Federigo sa til en utsending fra mig i samme saks anledning, og det var: jeg regjerer dog for dagen, og bedømmer affærerne time for time, for ikke at ta feil! — Ti disse tider er mægtigere end vore hjerner...“
Opløsning møter vi i felten, hvor leiehærene vingler viljeløst, straks solden ikke kommer paa den avtalte dag; da har hæren nemlig mistet maalet for sin stridbarhet; da rakner den op, plyndrer paa egen haand, brandskatter. Og mangesteds var de en stat i staten, som hindret dens konsolidering. Særlig var schweiziske leietropper vanskelige at haandtere; de tok under krig stundom mot betaling fra begge parter. Det gjør de f. eks. 1511, da pave Giulio II raser i Nord-
