Side:Renæssansemennesker.djvu/339

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

Medici’s historie. Saa det var fristende nok at ta imot, da Piero Soderini like ovenpaa den bestilling kommer med det nævnte tilbud om sekretærpost i Rom og langt væk fra det hele. —

Verket er paa otte bøker. Indledningen handler om middelalderen til ca. 1400. Saa er der tre bøker om Firenze’s historie til gamle Cosimo Medici 1434. De fire sidste gjør rede for begivenheterne indtil 1492, da Lorenzo Magnifico dør. Men da han er naadd saa langt ned i tiden, begynder egentlig vanskeligheterne; her er han derfor snedig nok til væsentlig at behandle den ytre historie, krigene, skriver om leiehæres forkastelighet, og undgaar at komme ind paa, hvorledes friheten blev røvet republikken av huset Medici. I et brev av 30. august 1524 klager han imidlertid bent ut sin bitre nød for Guicciardini i saa henseende; han er nu kommet til „visse enkeltheter“, skriver han, hvor han nok gad hat hans hjælp, saa man hverken kom til at skamrose eller overse. Baade 5. og 6. bok er av den art. Saa beder han i 7. bok om undskyldning for digressionerne og springer resolut ut i temaet, huset Medici. Han sier, at ved gamle Cosimo’s død begynder først til gagns korruptionen i kalien; sammensvergelserne er ham i grunden eneste symptom paa at frihetssansen endnu lever i folket. Han gaar nøiere ind paa dem, og her naar hans hete stil høidepunktet. Han skriver først om sammensvergelsen mot den gamle Piero de’ Medici, som han forresten gjør til en betydeligere mand end han var; i det hele er der ikke saa litet vildt og uhistorisk i dette avsnit, han følger