kommer jo ogsaa at de var yngre end søstersønnen, og der endnu ikke var tale om at sætte dem i gang med nogen forretning; der kan ogsaa ha spillet ind en praktisk tankegang: Machiavelli har i sin nevø trodd at øine en kapacitet paa handelens omraade og i ham kanske øinet hele familiens vordende økonomiske støtte; av den grund er det ham muligens ogsaa saa om at gjøre at faa ham rikt gift. Men saadanne muligheter har han ikke skimtet i sine sønner.
Han hadde i det hele seks barn. Bernardo, født 1503, er den ældste, en hidsig og voldsom mand. Vi vet bl. a. om ham at han 1528 av politiet blev dømt til mulkt og forvisning; forgaaelsen var voldtægtsforsøk mot en bondejente i grænden, samt „styg banding under lek“ av jomfru Maria — efter det man ser der tolereres av denslags, maa han jo ha svoret temmelig ugalant. Siden blev han gift og ansat ved skatkamret i Rom. — Rækkefølgen for de tre næste kjender vi ikke. Der var datteren Bartolommea, kaldt med kjælenavnet „Baccia“ eller „Baccina“, som senere blev gift Ricci. — Ludovico har været noget av samme stof som Bernardo, brutal og hevngjerrig, en slagsbror, som fik dom paa sig et par ganger for vold, første gang fordi han hadde lagt til en notarius publicus med en stok; anden gang var aarsaken skinsyke og slagsmaal i anledning av et offentlig fruentimmer. Denne Ludovico var handelsmand og reiste meget; bare av brevene til faren kan vi se, han bl. a. har været i Adrianopel og i Levanten. Især denne søn har skaffet faren meget bryderi.
