med den tids berømteste fagmand Pietro Navarro; det er foraarsmaanederne 1526. Det er hans stadige drøm at Firenze skal bli den sterkeste stad i Italien; og det bander ogsaa Pietro Navarro paa, det skal bli, skriver Machiavelli, naar vi bare befæster med vet; midt i aaret skriver han om sine planer til Guicciardini. Der blev oprettet et eget embede, „Femmandsraadet til murenes forbedring“ (Cinque procuratori delle Mura), og den indstilling, hvorpaa embedet blev til, skrev Machiavelli. De fem valgte ham til sin sekretær. Saa begyndte han at mase for at skaffe folk til arbeidet; skriver rundt til kommunerne at der skal skikkes ham alt hvad de har av jordarbeidere, helt fra 18 til 50 aar. Der er en hel del breve bevaret, han gaar i detalj med befæstningen, skriver om utgifterne, om arbeidstiden o. s. v. Men hvad penger angaar, saa tør han ikke — sier han i en skrivelse — paany røre ved borgernes pung; men skriver til gesandten i Rom, at han skulde be Clemens VII om mynt. Han har hodet saa fuldt av boldverker („il capo pieno di baluardi“) — sier han ensteds — at der gaar ikke mer i det for øieblikket. Han er kommet i humør av bare foretagsomhet. Og det er just fra denne tid han sender Guicciardini hint brev om at der er haab: Uhyrerne kan kastes ut av Italien! — Men saa faar paven det indfald at utvide byens omraade, — og det nye terræng, nemlig hele San Miniato’s haug, som da kom indenfor stadsmurene og som var pavens privat-eiendom, vilde øke i værdi med hele 80 000 dukater. Det var pave Clemens VII’s almenaand! Fortifikatorisk var denne utvidelse nu
