sviver det mig engang at si noget sandt, saa gjemmer jeg det bort blandt slik en masse løgn, at det er vanskelig at hitte det frem igjen.“ — Tonen er ganske den samme i brevet næste dag; han tegner det samme kloster-interiør, den samme tomt maapende saueflok; og samme slags skrøner slaar han i dem. Ellers æter han og drikker han — det er maaltider svære som golfen, skriver han: „... Jeg fraadser for seks bikjer og tre ulver, og jeg sier til mig selv, naar jeg spiser middag: „I formiddag tjente du tre julier (1 julie ca. 40 øre).“ Og naar jeg spiser til aftens: „1 eftermiddag tjente du fire...“ - I sidste brev beder han dog Guicciardini la være at sende ham flere bud, for nu kan spektaklet ikke holdes gaaende længer — de begynder at merke, her er fusk i fisken; og han faar se at komme sig unna, mens leken er nogenlunde. Allikevel har dette ikke været bortkastede dage, mener han: „De legemlige fordele, jeg har hat, kan ialfald ikke fratas mig: de storartede bordsætninger, de herlige senger og deslige ting, hvorved jeg disse tre dage er vorden som barn paany“ („rinfantacciato“ — glosen brukes særlig om at gaa i barndommen).
Det er denne aand som skapte hans største komedie Mandragora. Derfor har jeg gaat disse merkelige, groteske tre-fire breve til Guicciardini saa nøie igjennem. De gir nøklen til hans totalsyn paa liv og mennesker. De gir tillike et billede av hans foragt for den officielle kristendom. —
Da han kom tilbake fra denne ambassade, var Medici-ættens overhoved Leo X død. — Omkring samme tid er det ogsaa, han rehabiliterer sig som
