Side:Renæssansemennesker.djvu/246

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

sviver det mig engang at si noget sandt, saa gjemmer jeg det bort blandt slik en masse løgn, at det er vanskelig at hitte det frem igjen.“ — Tonen er ganske den samme i brevet næste dag; han tegner det samme kloster-interiør, den samme tomt maapende saueflok; og samme slags skrøner slaar han i dem. Ellers æter han og drikker han — det er maaltider svære som golfen, skriver han: „... Jeg fraadser for seks bikjer og tre ulver, og jeg sier til mig selv, naar jeg spiser middag: „I formiddag tjente du tre julier (1 julie ca. 40 øre).“ Og naar jeg spiser til aftens: „1 eftermiddag tjente du fire...“ - I sidste brev beder han dog Guicciardini la være at sende ham flere bud, for nu kan spektaklet ikke holdes gaaende længer — de begynder at merke, her er fusk i fisken; og han faar se at komme sig unna, mens leken er nogenlunde. Allikevel har dette ikke været bortkastede dage, mener han: „De legemlige fordele, jeg har hat, kan ialfald ikke fratas mig: de storartede bordsætninger, de herlige senger og deslige ting, hvorved jeg disse tre dage er vorden som barn paany“ („rinfantacciato“ — glosen brukes særlig om at gaa i barndommen).

Det er denne aand som skapte hans største komedie Mandragora. Derfor har jeg gaat disse merkelige, groteske tre-fire breve til Guicciardini saa nøie igjennem. De gir nøklen til hans totalsyn paa liv og mennesker. De gir tillike et billede av hans foragt for den officielle kristendom. —

Da han kom tilbake fra denne ambassade, var Medici-ættens overhoved Leo X død. — Omkring samme tid er det ogsaa, han rehabiliterer sig som