Hopp til innhold

Side:Renæssansemennesker.djvu/152

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

salvo de Cordoba (slaget ved Garigliano 1503). Det var liten trøst for Firenze at derunder den ældste av huset Medici (Piero) druknet. For nu var situationen pludselig blit fuld av fare for republikken: Vilde spanierne jage franskmændene ut av Italien? Hvordan vilde det i saa fald gaa Firenze i dets krig med Pisa?

Og i den anledning blev Machiavelli over hals og hode sendt i ekstraordinær ambassade — hans anden — til Frankrike i begyndelsen av 1504 for at sikre Firenze hurtig hjælp. Da hadde imidlertid Frankrike i al hast sluttet en treaarig vaabenstilstand (tregua) med Spanien; og denne fik altsaa Firenze nyde godt av.

Man gik følgelig atter trygt i gang med Pisa-krigen. Der faar Machiavelli og Soderini bl. a. den vilde idé, trods protest fra felttogets øverstbefalende Giacomini, at lede Arnoen væk fra Pisa og ut i havet ved Livorno isteden; indfaldet virker jo paa én næsten literært, som det var resultat av klassisk læsning. Forsøket kostet en hel del arbeide og penger; og som avslutning kom flom og ødela resultatet. Efter den præstation blev hæren hjemforlovet paa grund av pengemangel. Pisanerne kom og kastet til gravene igjen. Og ved aarets slut saa det paany mørkt ut for Firenze. Bl. a. visste man ikke hvor man hadde alle smaafyrsterne, som saa mistænkelig undslog sig, nu man vilde fornye kontrakten om leiesoldater. Da saa Firenze vaaren 1505 led et helt litet nederlag mot Pisa, blev Machiavelli sendt rundt til dem for at utspeide hvad de egentlig hadde i sinde. Først