ham med kniven. Og min far øket paa med huggene og drev til ham, hvor det kunde træffe. Og det tredje eller det fjerde hugg, som min far hugget, var saa svært at sverdknappen og skaftet sprang løs av klingen; og det føk sin vei, saa det saaret spanieren, og mig i knæet, slik at nævnte spanier ikke rørte sig mere; og min far passet ogsaa paa at lange ham ordentlige slag med bare næverne. Og nævnte spanier laa urørlig utstrakt paa gulvet, saa det var som at slaa løs paa en trækubbe; fra begyndelsen og til slutten hadde det ikke saa meget som knydd i ham. Og det svømmet i blod, alt som fandtes der. Og da han saa ut til at være død, og vi hadde git ham saapas at vi orket ikke mer, aapnet vi en luke, som var der, fordi under os var et rum til, som da var under jorden, — og vi var jevnhøit med jorden; og tilslut saa tok vi ham og kastet ham derned, og det blev en svær larm, for han faldt femten fot; og derpaa tok jeg nogen vedskier, som laa paa ilden, og varme, og kastet derned; og efterpaa saa tættet jeg luken rigtig godt til.
Og da vi hadde kastet ham derned og tættet luken rigtig godt til, saa begyndte jeg, ovennævnte Andrea, at klatre op borte i det hjørne av muren, hvor vi gjorde op ild; og min far hjalp til med et bret, han holdt under føtterne mine. Saa jeg kom ut gjennem det hul, som røken gik ut av, og klatret op paa loftet over min far; og der var der en stige, som spanieren kløv ned ad, naar han kom ned til os, og jeg aapnet luken, som var der, og langet ned stigen til min far. Og der var der et hampetaug, som man
