Side:Reisehaandbog over Norge 9de Udgave.djvu/78

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

44 Rute 4,s. t Tønsberg. Tønsberg var i Middelalderen bygget paa samme Maade som Norges andre Byer med en lang Hovedgade, hvortil Husene paa begge Sider stødte op. Af Byens gamle Gaarde kjendes Navnene paa mange, og af dens Raadmæ11d nævnes ogsaa en hel Del. Her, som i Oslo (S. 8), var der ogsaa mange tyske Kjøbmænd, især fra hostock, og S.utere. Fra Reformationen af var Byen i stærkt Forfald. I nyere Tid er den bleven Midtpunktet for en storartet Skibsfart. Bl. A. er det i Tønsberg, den største Del af Ishavsflaaden hører hjemme; denne bemandeS fra Byen og dens nær- meste 0megn, fornemmelig fra Nøtterø og TZjømø. Den første af disse Øer er ved en Svingbro over Kanalen forbunden med Fast1andet, men skilles ved det smale Sund Vrengen fra Tjømø. En Tur udover Nøt- terø interessant; Landskabet fladt og Ven- ligt. Den talrige Sømandsbefolkning bor her i Huse, der bære Præget af Hygge og Velstand. IshavSflaaden ligger om Vin- teren for det Meste i Vrengen iHavnen I(3øbmandsskjær ved Sundets Ende. Over Tønsberg ligger Stots,ffetdet med Levninger af det gamle Slot Tønsberghus, i Middelalderen en af Norges vigtigste Fæstninger-. Allerede befæstet i 12 Aarh., forsvaredes det l20I—l202‘ af Bagle1—ne mod Kong Sverre. Under Haakon HaakonsSøn og Magnus Lagabøter udvidedes Fæstnings- værkerne mere. Hele Fjeldet omgaves med en Ri11gmur. 18V7 ere Fundamenterne af Magnus Lagabøters Teglkastel og 1878 af Mikaelskirken udgravne. I 1898 udgravedes den gamle Hal. Bredestuens Fundamenter. I 1888 er opført et Taam af Granit, hvortil Jarlsberg. Sande )fford. Rundskue fra Toppen. I Taarnet et Mu- sæum. “ Ved Tønsberg-fjorden1 ligger Melsomvik med Orlogshavn og Haaøen med Batterier. Jan-lsberg, 3 km. i NV., den gamle Kongsgaard Sæheim, hvor Bjørn Farmand, hvis Gravhaug vises i S. for Bygningen, blev indebrændt af Erik Blodøkse. Efter Udvidelsen af Tønsberghus blev Sæheim ikke mere benyttet som kongelig Residents. Men efterat dette var ødelagt i Begyndel- sen af 16.A9.1’h., flyttede rimeligvis de kgl. Befalingsmænd, forsaavidt de ikke havde eget Hus i Tønsberg, tilbage til Sæheim, hvor den underste Del af den nuværende Bygning maa antages at skrive sig netop fra denne Tid. 1671 solgtes Sæheim til Peder Griffenfeld, der 1673 ophøiedes til Greve af Griffenjel(Z og Tønsberg, medens Sæheim fik Navn af Griffenjelds Gaard Efter hans Fald blev Gaard og Grevskab overdraget Grev Ulrik Frederik Gy1denløve, som igjen 1683 solgte dem til Baron Gustav Vilhelm Wedel, der 1684 blev Greve af Jarlsberg Hovedgaarden er Norges største Gaard. Bygningen har faaet sin nuværende Skik- kelse for omtrent 140 Aar siden. Jarlsberg har en stor Have og to smukke Parker, Store og Lille Guldkronen. I Store Guld- kronen vakker Gravlund. Lige ved Gaar- den ligger Sem Kirke, rimeligvis den samme, hvori Harald Gille bar Jernbyrd. Under Gulvet den Ugerupske Families Gravsted; bag Kirken den Wedelske Families Grav- kape1, med Statholder Grev J . C. H. Wedel- Jarlsbergs Sarkofag. AltertaVle af den danske Maler Eckersberg. For øvrigt smlgn. R. 13. Sidebane til Elds1’oss (S. 43)Í under mod liden Afgift er Adgang, glimrende Bygning- Fra Tønsberg atter tilbage til Hovedlinien, som nu gaar over en flad Strækning, der kaldes Ilerne og ved Høivande med Søndenvin(l er oversvømmet. Her Jarlsberg Hovedgaard tilh.; saa langs dennes Parker, Lille og Store Guldkronen, over Aulielven; tilv. de store Træer paa Tomten af den gamle Auli Gaard. (68 km.) 1S‘em. Over .4kersmyren og med det store Akersvands Flade tilv., opad under jevn Stigning tilW(75 km.) 1S’tokke. Saa flad, ensformig Egn til (82 km.) .Raastad, hvorpaa atter fladt Landskab, afbrudt af lavere Koller, med Gokstad tilv., hvor det store VikingeSkib blev udgravet 188O, frem til (86 km.) Sandefj0rd. Grand Hotel, vel anbefalet 1899; Hotel Kong Carl; Borge Hansens Hotel. Kjøbstad med b300 Indb. Norges ældste og største Badested. 1899 stor ny, tidsmæssig Badebygning med sær- skilte Afdelinger for Gytjehaller, varme Bade, Gytjemassagebade, S1am- bade, Søvandskulsyrebade; elektriske Bade m. m. Sandefjord har en enestaaende Svovlgytje. Alunholdig Jernki1de og Salinsk SvovlVands- kilde; derhos Manætkur: Behandling med Medusernes Brændeorganer. Fortræffelige aabne Søbad (20 ØPe). (0verlæge: C. F. Sontum.) Badetid 1. Juni-—l. September. Kurpenge for Sæsonen a 6 Uger Kr.“110.00. Værelse (privat) Kr. 4.00—l 5.00 pr. Uge. Restaurant ved Badet. Fu1d Kost Kr. 2.60 pr. Dag. Omegnen blid Natur; Fladerne af brydes af Fjeld- knauser. Interessante Jættegryder, af hvilke nogle kunne sees i Badets vakre Park, andre længer borte. Paa Hjertnes, lige ved Ba(let, Bautastene. Fra Sande-)ÏjOrd i flad Egn til (91 km.) Jaaberg, og derpaa i svagt bølgeformet Landskab til (96 km.) Tjølling ]Øerringvik To1dstation 6 km. borte; Søbad; Fiskeri. Logis hos flere Familier. Igjen flad Egn, P Z ...:.... . W =... W —““;ä Ëî §í”