Hopp til innhold

Side:Reisehaandbog over Norge 9de Udgave.djvu/50

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

18 Rette L Holmenkollen. Frognersæteren. Tryvamishøiden. Tilh. Gaustad Sindssygeasyl, hvor Banen gaar over i vestl. Retn. med stærkere Stigning. Tilv. Ris. Forbi Ris og gjennem en Villa- koloni med venlige Træbygninger i Sl(oven. Ved Slemdal Station op- hører det dobbelte Spor. Banen gaar derfra i et vanskeligere Lænde med store Fjeldsprængninger, for det Meste i Skov. Førsti stor Bøining tilh. forbi Holdepladsen Graakammen og derpaa tilv. under Gulleraasen; vakker Udsigt tilv. Videre i Skov over Ankerveien og paa høi Bro over Skaadalen. Nær Heftyes Bauta over den gamle Frognersætervei og saa i S.V. til Endesta1ionen Holmenkollen (243 m.). Herfra tilh. 15 Min. tilfods op til Hotellet. — Landeveien fra Majorstuen over Frognerelven og forbi Frøn og Bør-gen (begge tilh.) til Smedstad og derfra tilh. forbi Holmen og Besserud fører op til Holmenkollen (tager 1îZ2 T. tilfods). (Tospændt Vogn fra Christiania frem og tilbage 4 T. Kr. 10.) H0lmenkollen (317 m.), stort Anlæg med Sportsstue (tilh.), Turist- hotel“; .Restauration; meget søgt; glimrende Udsigt. Oprindelig et Værk af Arkitekt Holm Munthe fra 1889, er Hotellet efter fuldstændig at være øde- lagt ved Ildsvaade gjenopført af Arkitekt Sverre i den gamle Stil, men istørre Ma-1alestok; af dets Værelser fortjener især at sees den store SpiseSal, et Værelse med Udstyr fra Ditmarsken, og Telemarkstnen; Direktør G. Knutsen. —— Tilv. ligger det store HOImenk0IIeuS Sanat0rium (340 m.), fra hvis mægtige Bygning pragtfuldt Skue over Sørke(lalen m. bl. Aabent det hele Aar; Centralopvarmning; elektriSk Lys. Fodsti til Udsi()tstaarnet paa Holmenkollen (379 m.), langs det opdæmmede Besseru(ltjern. Ved dette foregaar fra en Høide (tilv.) det berømte store Skirend i Februar. Ved Nordenden .Peisestue med gratis Adgang; Forfriskninger. Veien gaar videre. Den kaldes her Keiser Vilhelms Vei. Tilh. Udsigtstaarn paa Besserudhøiden. Længere frem vakre Udsigter tilh. Vilhelmshøi Turisthote1 tilv. Derpaa tilv. Mindesten over Eivind .4strup († 27. Decbr. 1895). Ved denne til v. Sidevei til Voksenkollen (S. 19). Fra Vilhelmshøi fortsættes med vakre Udsigter tilh., forbi Kong Oscar lI.’s-og Keiser Vilhelm 1I.’s indhuggede NavneZiffre (tilv.) til Fr0gnerSætereu (416 m.). Christiania Kommunes Eiendom (3ö Min. fra l-Iolmenkollen). Restaurationsbygningen, et interessant Værk af Arki- tekt Holm M1ant]c-e (fra 189l), ligger oppe tilv. Fra dens Sva]gang pragt- fuld Udsigt. Tilh. det ældre HuS; heri interessant Samling, belysende det norske Folkeliv (25 Øre). Derhos gammel Røgstue fra Telemarken, en gammel Stue fra Aal i Hallingdal og den saakaldte «Gjeitestue», fra Gulsvik i Hallingdal. Tilh. i nogen Afstand den af Arkitekt Munthe (1897) opførte Sportsstue, en mægtig Søilehal med 4 Peiser og i hver Ende en Buffet for Forfriskninger. Den gamle Vei kan fra Frognersæteren I Minde om FrognersæterenS i 1886 afdøde benyttes paa Ti1bageveien ned til den Eier Konsul Heftye, som først aabnede elektriske Bane ved Heftyes Bautasten i disse Skove for den vinterlige Idræt. Nu eller til S1emdal. B Den nævnte Bautasten er det hele Strøg om Vinteren søgt mindst er reist af HovedStadens Ungdom til I ligesaa meget som om Sommeren. Fra Frognersæteren mere tarvelig Vei videre indover Ryggen af den Høide (Voksenaasen), hvorpaa Sæteren er bygget, — forbi et lidet Tjern og den øvre Sæter til TryVandShøiden (548 m.). UdSigtstaarn med Stort Rundskue over betydelige Partier af det sydlige Norge. I S. aabent Hav udenfor 0hristianiafjorden; i Ø. naar Blikket henimod Rigsgrænsen, i N. udover NordmarkenS store SkovStrækninger, hvorfra 0pkuven,Kikut og andre Høider hæve sig; i V. Fjeldene i Hallingdal og Telemarken, især Nore)ffeld (1509 m.) og Gausta (1884 m.). Fremfor Alt gjør denne Udsigt Virkning gjennem sin Vidde, samt gjennem Modsætningen mellem den store By og den dyrkede Dal paa den ene Side og det uendelige Skovtæppe paa den anden.