Rute 61. Saltdalen. 361 hvor Havnen dækkes af en liden Ø. Kort efter sees Smaatinderne. Sandet indenfor Sandhornet gaar ret indover. Derimod sees endnu ikke den egentlige BeierfZ1’ord. Der styres lige imod det lave Runes- som tilv. springer langt frem i Fjorden, og saa hen til (2If4 T.) Sandnes (tilh.). Derefter tilv. ind paa Beierfjorden. hvis 0mgivelser ikke her ere synderlig tiltalende Røsnes tilv., Smaatinderne tilh. Her- fra omtr. 25 km. til Gildeskaal (S. 358). (2% T.) ]Øelling, hvor Fjeldene blive noget høiere, men lige nøgne. Herfra sees indover Fjorden, paa hvilken nu svinges ind tilv. Fjorden udvides derefter lidt; midt i den en liden Ø, hvorpaa Gaarden Egil-8vik; saa med denne tilh. ind i et kort Sund, atter et Stykke over Fjorden og ind i det trange Færøsu11d med lodrette, glatskurede Fjeldvægge; interessante Jættegryder tilh. Fjeld- væggene dog ikke synderlig høie. Fjorden nu overalt meget smal, mellem bratte, tildels nøgne, tildels skovklædte Fjelde, i flere S1yng- ninger. Længst inde tilv. Aabningen af Jordalen, som kommer ned til Fjorden. Derefter tilv. en brat og lang Fjeldvæg, oventi1 lige afskaaren. Saa tilh. ind i en liden Bugt til Rutens Endepunkt (62 km.), (39Z4 T.) Tvervik. Selve Fjorden fortsætter endnu 3 km. indover til SOløien (Landhandler, godt Kvarter), i hvis Nærhed ligge Ar-Stad og Moldjorden med Beierens Kirke, og hvorfra Dalen fortsættes opover. 0mtr. 22 km. opigjennem Dalen tarvelig Vei. Lige ved Kirken, paa Dalens venstre Side, hæver sig Beierens høieste Fjeld, Høitinden (l387 m.), fra hvis Top prægtig Udsigt til Lofoten og over de omliggende Fjeldpartier. Paa Høitindens nordre Side den vakre Arstad“fo8s. Fra Kirken gaar Veien opover først paa Elvens h. Side til Strand, derefter paa venstre til ZVes, hvor Dalen, som hidtil har gaaet i østl. Retning, Svinger mod S. Den har kun liden Stigning. Veien stanser omtr. midt for Tollaaen og Tollaa- dalen, der kommer ned paa Dalens h. Side. Videre daarligt med Vei, forbi flere for omtr. 70 Aar siden ryddede Nybyggerpladse, Brandhei, Stormyv-halsen og øverst Staupaamoen (159 m.). Dalen er her trang; Fjeldene se vilde og truende ud. Nedenfor Brandhei gaar Graataadalen op paa Elvens venstre Side; — i den liden Granlund paa l3 Træer, som har været regnet for den nordligste i Norge; S. 366. Over-gang til Saltdalen (32—34 km.) bedst fra ()sbak, W km. ovenfor Nes paa Elvens h. Bred. hvorfra 3 km. op til Ryd- ningspladSen Rams jel (344 m.) Ved Rams- gjelvandet. Langs å)ette 11 km. Saa gjen- nem Ramsgjelskaret og derfra 3 km. ned- over Haron(?)(Ialen; saa l1 km. langs Russ- aaen til Ru-ssaaneset i Saltdalen. Ogsaa fra To1laaen kan tages gjennem Tollaadalen l8 km. op forbi Rjupvandet til Store Bjellaavandet, hvor Telegrafvæsenet har en Fjeldstue; derfra 12 km. til Berg- ulnes i Saltdalen. Paa Ramsgjelvandets Sydside ligger den ubestigelige Ramsgjeltind (l187 m.), omkring hvilken skal findes flere Spor af Lappernes Begravelses— og 0fferpladse. Det Samme skal ogsaa være Tilfældet med Tetlingen (Lappisk: Dellikjok), et Fjeld i SV. for Ramsgje1tinden paa omtr. 12o0 m., omtr. midt imellem Hovedda1føretïog dettes øst1. Sideda1, Tollaadalen. Fjeldet er spa1tet i to anselige Toppe, hvoraf den lavere, Tellingtin(len, bestiges lettest fra SgVdsiden, medens den mod NØ. styrter lo ret ned paa Plateauet Bokki, hvis gjennemsnitlige Høide er omtr. 60o m., og hvorpaa ligger i NØ. for Tel1ingen det noget lavere, kegleformede Fjeld Stolpen. Fra ’l’ellingen i N. indtil J[agde(:“okka i S. gaar Fjeldryg- gen Delma op til en Høide af 800—-1000 m. Fra Magdecokka mod S. langs Dalene h. Side ligge flere Tinder, som Smaatinderne, Sta-apaatin(len, Falk-flaaget o. a. (omtr. 1000 m.). Paa den venstre Side sees Skjelaa- tinden og Stormyrtinden eller SurgikCokka (omtr. 1200 m.). Den sidste Tind ligger paa Fjeldryggen La(Zdag-()lk:3 (ɔ: Multebær- akselen) mellem Hoveddalføret og Graataa- dalen, en trang og dyb Dal, der tilsidst taber sig mellem Svart1sens mægtige Fjeld- masser. 2c SIIjerstad Og Saltdalen. 4 Gange ugent1. Dampskib, frem og tilbage omtr. 24 T. Til Rognan I. Kr. 4.00 (Norges Comm., R. 407). Fra Bodø mod S. og tilv. rundt Hernesskaget, ud paa den store, aabne SaltfZjord. Tilv. Gaarden Hernes, Bodin Kirke og Bodøgaard. En Tid ɔ J
