346 Rute 58. Svenningdalen. Mosjøen. Røirviken. Bue langs Fjeldet for at undgaa de tilv. liggende Myrer; over en lav Høide og nedover, med Saetertjemet tilv., fremover Flader og Skraaninger og saa ned til den tarvelige Plads Kjerringvatn Ulla T.), ved Vandet af samme Navn. Derfra i dettes Nærhed og ind i Skoven, hvor der nu, undtagen paa Myrerne, er stærkere Vei; saa frem til det lange og smale øvre Sven- ning1xand. hvor der et Stykke fremme træf- fes en Skovhuggerhytte (1Ijc T.). Træffes der Folk i denne, kan faaes Baad; i mod- sat Fald maa gaaes langs Vandet, som paa Østsiden danner en stor Bugt; straks efter denne forbi Pladsen Vanderaas og saa til . Dammen i 0sen (2 T.), hvor der er et kort Løb ned til det nedre Vand. Baadene trækkes her over. Engelsk Jagthotel. Her- fra langs Nedre Svenningsvandet og det der- med sammenhængende Holmvast;jern, over Storbækken og Breiskarelven (Bro); bedre at gaa langs Elven end oppe i Høiden, til en Skovstue, hvor paa E Vens venstre Side Holmvaselven kommer ned. Nu stærk Vei gjennem Skov over Rakelven (Bro) til Kap- skarmoen (2 T.), hvor Hjort-skarmoen ligger paa den anden Side. Paa begge tarveligt Kvarter; de venligste Folk paa Hjortskar- moen. Videre tarvelig Kjørevei, mest gjen- nem Skov, over nogle Smaaelve til Gaar- den øvre St1enningdalen (1IZ2 T.)med Nedre Hjortskarmoen paa den anden Side. Lidt ovenfor denne Gaard staar en Sten med Indskrift, der fortæller at en Mand døde her paa Veien i l82l efter at have drukket af en Kilde tæt ved. Videre bedre Vei gjennem Skov; langt fremme Storjossen, videre langs Elven til Baaþeldmoen (2V.1 T.), der ligger ved Elvens Sammenløb med den fra Hatfjelddalen kommende Susna, over hvilken der er Færge. Over Susna op til den fra HatJîjClddaten (se nedenfor Ei førende Vei, som følges et kort Stykke nedover til + Fellingfors (IZɔ T.), hvor ialfald kan faaes Mad, om just ikke altid Kvarter. Svenningdalens Selv-gruber, tilhørende for- skjellige Selskaber, som dog ikke nu drive dem, ligge paa Susnas venstre Side i en brat Fjeldvæg. Over det hele Distrikt, helt op i den øvre Del af Hatfjelddalen, talrige Anvisninger Skjærpefeberen har raset meget her. Fra —t Felling ors nordover først flad Vei iElvens Nærhe . gjennem Skov; Dalen bred, med bratte Sider. Siden langs Elven; opad og igjen nedover. forbi Lake- .fossen, et stort, vakkert Fald, hvortil Laksen gaar op, til † LaksJ“ors, 13 km. Mellem de følgende Stationer sees Ftnkr1a?erne. Først Stigning opad, og atter noget nedover. Veien fjerner sig mere fra Elven, stiger paany gjennem Skov og kommer ind i et Side- dalføre, Bjørnaadalen, hvor Veien først gaar langs Lille Bjørnaad(zl“srandet, siden langs et lidet Vand og frem til -i“ Fokstad, l4 km. Derfra langs Store Bjørnaadulsv(m(let, med bratte Bredder, og siden i Bjørnaadalen, derligesom tidligere har bratte, ikke høie Fjeldvægge og ganske godt dyrket Dalbund; afveks1ende brede Kjedler og trangere Par-tier Tilsidst ud paa Fladen i Hoveddalen, forbi Gaarden Mo, nedover og over en flad Mo frem til Ladestedet T Mosjeen, l6 km., ved Vej’senjjox-den (S. 354). Mosjøens Hotel. Telegrafstation; Post; Dampskibsanløbssted. Dol-stad Hoved- kirke i Nærheden, opført l764. Vefsen har desuden to Kapelkirker, Gram-, opført l860, og Dre1ýen, opført 1883. Noget længere ude i Fjorden ved Holmen store Sagbrug, anlagte af et engelsk Selskab, der drev Skovens i Svenningda1en. Omkring Mo- sjøen adskillig Bjørn. Af høie Fje1de om- kring Mosjøen, hvilke dog ikke sees fra Dalbunden. kan foruden de allerede nævnte mærkes Brurskanken (1321 m.) og Gjeit- tinden (1384 m.). Landevei til Baneu, S. 3ð4.
—
Fjeldvei til Bøirv1ken. a. Fra Trones (S. B—1Ö) opigjennem Tronesdalen langs Troneselven. Hvor denne s1ippes, er der straks efter tilh. Vei til Tunnsjøen. Siden følges Lilleaaen. Stadig i tæt, frodig Skov over talrige Myrer. Over et Tilløb til Lilleaaen og siden over denne selv. hvor- paa langt frem til første Overgang over Troneselven (3 T.), i Nærheden af en Skovhuggerhytte, Kvilaasen. Siden paa Elvens venstre Side. Snart begynde Var- derne opefter i Lien, under Troneå1îjeldet, hvor Skoven tyndes og Udsigten vi er sig. Senere god Opvarding henover det øde Stein1jeld. Atter passeres Elven. Meget tarvel1g Hytte (18j.; T.). Herfra mere opad i nøgent Fjeld, dog overalt Birk. Tilh. sees Ti-oneselvens Udspring af et lidet Vand (631 m.). Fremdeles opad indtil Høiden, hvor man langt borte ser Li- mingens store Vandflade og Fjeldet Joma. Brat ned; langs Bjørkuandet. Man ser saa hele Limingen og kommer Lien ned til de to ved en venlig Bugt liggende Gaarde Gjersviken (38j; T.). Herfra roes over Li- mingen, hvis brede Vandspei1ove1—sees isin hele Længde, med Uds gt til Fjeldene Joma’og Der-ga, hen til den lille Bugt ved Iteirviken (2 T.), hvor Kirken og Kirke- stuen ligger i venlige Omgivelser; efter 0mstændighedeme taaleligt Kvarter. Kort Vei op til Vandet Vægteren og derfra over til Namsvandet (10 km. fra Røirviken). Di- mingen (422 m.) har Afløb til Angermanna- elfven, Namsvandet (442 m.) og ‘l’unnsjøen (35ð m.) til Namsen. b. Forstvæsenets Vei er kortere; denne fører fra østre Fim1ollan tværs igjennem Skovlien paa Steinfleldets vestre Side, forbi L(mgflel(let(till1.) og saa Gatlinen-ja-ere og Akteýarre (tilv.) ned i Bjørkevasdulen, og der ind paa Vei a. over Steinfjeldet. Vei til Hatfjelddalen udgaar fra Fel- 1ingfors og følger Susnas Hoveddalføre. Langs Elven, tildels i betydelig Høide over denne, gjennem Løvskov. Over Skartvas- ett-en, bort fra Susna og i Løvskov frem forbi Rjorbækmoen, der ligger vakkert paa en Flade. † Klovimoen, l4 km. Saa ned til Susna og atter bort fra denne, med stadig, tildels stærk Stigning. Gjennem Skov frem til Store-atn, ved hvis østI. Ende
