330 Rute 5]. Trondhjems Omegn. Punkt paa Byneset, den store Halvø mellem Ti-ondhjems6orden og Gulosen, og overhovedet i Trondhjems Nærhed. Udsigten derfor meget vid;.kan godt kaldes storartet. lsær træder Fjorden frem, der sees med alle sine Omgivelser helt ind til Indherred; Stjørdalen, Guldalen med Gula, Høilandet, Børsen o. s. v. oversees. Udsigten begrænses af Troldheimem Tinder, ‘Snehætta, Sylene og Havet. Fra Graakallen fort- sættes til Storheien (593 m.) med liden Turisthytte. 2. Paa Bynesveien længere frem til Tempervold og saa paa tydelig Sti over Kobberdammen til (2îf4 T.) TuriSthyttenc ’ 3— Fra Hjorten tilv. op over Steinbergene over den middelalderske -feginsbrekka, hvori Pilegrimene først fik se det hellige Nidaros, og videre til Wullumgaarden, hvor der er reist en Stenhelle med Indskrift: «Erin- dring af 7de Septbr. 1843, 25 Aarsdagen efter Hans Majestæt Kong Carl Johans Kroning. Gud bevare KongenI» Tilv. Sverresborg. Herfra tilh. ny Vei; tilh. to Isdamme; jævn S1igning til Tungen og derfra til ]íjeldsæteren og videre til (2 T.) Turisthytten. — 4. Fra Ilevolden ad “4asveien og op paa Høiden ved Sverresborg og derfra som 3. Denne er den bedste Adkomst for Kjørende. SVerresb0rg eller Zion ved Veien over Steinbergene, en liden, i 12. Aarh. af Kong Sverre opført Borg, af hvis Grundmure der l873 er paa- vist nogle Rester. Ingen historiske Levninger. Adkomst, se ovenfor-, ved Vei til Graakallen, 3. . . C Tr0llaVeien fører fra Ilen forbi den gamle, herskabelige Gaard Ilsviken, nu Lasaret, med Oplagstomter for Svovlkis, hvorhen særskilt Jembanespor, langs Stranden til Trolla Brug Ved fra dennes indre Del at stige op til SkytterhuSet seeS“de interessante Strandlinier i Ile- vikbergene. Stien slynger sig fra disse videre op og gaar rundt Gjeit- fjeldet (400 m.). Den skal senere føres frem til Tempervold. Ilsvik- bergene have udstrakte Skovp1antninger, som naa lige op til Gjeittjeldet og Vaattakammen. Pavillon med Forfriskninger. Østraat, en af de mest bekjendte Gaarde i den norske Historie, ligger ikke langt fra Trondhjemsfjordens Munding, paa dennes nordre Side, indenfor Damp- skibsstoppestedet Be‘tan. Den tilhørte paa Reformationstiden Fru Inger Ottesdatter og gik efter hendes Død over i Familien Bjelkes Besiddelse. Af Bjelkeme er navn- lig Kansleren Jens Bjelke (f. 158o, † 1659) bekjendt. Hans Søn, Ove Bjelke († 16v4), opførte 1654—16ð5 de nuværende borg- mæssige Bygninger, der i sin Art ere ene- staaende i Norge. Over Porten læses: «Sti7Y)6m servorum serva Deus alme tuorum». Østraat anløbes af enkelte Dampskibe. Der kan ogsaa tages med DampSkib til Brekstad (S. 27l), hvorfra efter Stranden 6 km. Vei til Østraat Fra Beian (S. 2v1) Kjørevei til † Ophaug, 14 km., og videre n01—dover. ’ — Beinskloster. Nærmere ’I’rondhjem, ogsaa paa Fjordens nordre Side, ll km. udenfor Dampskibsanløbsstedet Rauberget, Ruiner af Reins Nonnekloster; grundlagt 1230 af Skule Jarl, den sidste mandlige Repræsentant for den mægtige Reinsæt, der paastodes at nedstamme fra Tostig, Broder af den sidste angelsaksiske Konge. Harald Godvinssøn. Rein havde tidligere været Kongsgaard, inden det kom i denne x’Ets Besiddelse. Efter Reformationen blev Kloster-godset en verdslig Forlehning og solgtes efter Suverænetetens Indføre1se. Tautra Kloster. Paa den østl. Side af Trondhjemsfjorden ligger paa en flad Ø, l0 km. i N. for Trondhjem, Ruineme af det gamle Kloster Tautra ( T‘t1‘t6T’ø6‘Ig). Og- saa dettes Gods blev inddraget e ter Re- formationen og udgjorde fra l561 en For- lehning Sammen med Reinkloster og det saakaldte Viks Gods. Bedst Adkomst med DamSpskib til Frosten og saa ro over. tenviksholm. Ruinerne af denne Borg, som blev opført af Erkebiskop Olaf 1ngebrigtssøn, ere i de sidste Aar tildels udgravede. Besøget overmaade lønnende. Adkomsten lidt vanske1ig; først med Jem- bane til Hell, hvorfra kjøres ll-—l2 km. for at ro ud til Ruinerne (paa en Ø). Dampskibsrute til 0rkedalseren, 37 km.; for I. Kr. l.60, lI. Kr. 0.80; 3 T.; V G. om Ugen Norges Comm., R. 368. Paa denne Tur er der Anledning til at stifte Bekjendtskab med en Del af Trondhjems- fjorden, som ellers sjelden sees. ’1’i1lige kan den forbindes med Ruten gjennem Orkedalen, hvorom S. 324. ’ Dampskibsrute til Namsos efter en indre Linie, forskjellig fra den ytre, R. å9. Dampskibsrute til Christiansund inden- skjærs paa 11 T., S. 2v‘1. .
