Rute 51. Trondhjem 325 Banker. Norges Bank; Nordenfjeldske Kreditbank, Hjørnet af Dronningens Gade og Søndre Gade; Privatbanken, Søndre Gade 14. Vekselerere. M. H. Lundgreens Enke; H. tit F. Bachke. Boghandlere. A. Brun, Kongens Gade, ved Posthuset; Holbeck Eriksen, Olaf Tryggvessøns Gade 17; A. Stabel. ’l’ouristbureauer. T. Bennett, Dron- ningens Gade 12; F. Beyer-, Dronningens Gade 16. Butiker. J. N. Brun, Olaf Tryggves- søns Gade 37, Pelsværk og Edderdun. — Lundgreens Enke, Munkegaden 26, Hermetik, Vin, Spirituosa; det samme hos IOel(lsberg, Olaf Tryggvessøns Gade. — Norsk Hu1“åflids Ve1mers, Olaf Tryggvessøns Gade 9, Bro- derier, udskaarne Sager. — Henrik Møller- Dronningens Gade 16, Sø1varbeider i gam- me1norsk Stil, derimellem smukke Gjen- givelser af Figurer og Ornamenter fra Domkirken og Stavkirkeme; et godt Sted til at kjøbe Reiseerindringer. Bade. I Dronningens Gade Badean- stalt. Varme Bade i “Harmonien-, Munke- gaden, Hotel d’Angleterre. Britannia Ho- tel. Søbade ved Moloen; Fjordens Vand saltholdigt, men temmelig koldt Pollt station saa Torvet. 01nnibus(1O re) hver (Efterm. hver halve) Time fra Ilen til Lademoen. Bestaurationer. Britannien Coj’e, Hotel Britannien Grand Ca.fé i Theatret. Hjor- ten, større Forlyste1sessted ved Ilen i Byens vestlige Del. Dr0sehker (Enspændere) 1ste Zone: 1—4 Pers. Kr. 0.4O, 0.60, 0.80, 1.0o; 2den Zone: Kr. 0.70, 1.00, 1.20. 1.4O; for To- spændere en Ha1vpart mere end med Enspænder. Vogne til Fossestuen (S. 329): Landauer med 2 Heste, indtil 4 Pers. Kr. l4.00 for 4 ’1’. (videre Kr 1.oo pr. T.), med 5 Pers. Kr. 16.00; Halvka1esche med 2 Heste Kr. 12.0“0 (Tillæg Som ovenfor); Enspænder for 2 Pers. Kr. 8.00 for 4 T. (videre Kr. 0.50 pr. T.); Kariol for 1 Pers. Kr. Ö.00 for 4 T. (videre Kr. 0.60 pr. T.) og for 2 Pers. Kr. v.50 for 4 T. med samme Ti11æg. Musæet. Se S. 327—28. Flskeri1nusæet i Sparebankens Gaard, aabent Mand., Onsd. og Fred. no-1. Nordenfjeldske Kunstindustrimusæum i Stiftsgaarden, aabent Sønd. 12—2, Onsd. og Fred. 1—2; fri Adgang. — —- IIistorie. Trondhjem er anlagt af Kong Olaf Tryggvessøn 997. Han byggede her en Kongsgaard og en Kirke (indviet til den hellige Clemens). Byen laa fra den ældste Tid af paa samme Sted som nu, paa den Halvø, som Nidelven danner ved sit Udløb i Trondhjemsfjorden, — under 630 25‘ 62“ nordlig Bredde. Efter Olafs Død forfaldt det nye Anlæg. Senerehen blev Byen (1Ol6) paany anlagt af Kong Olaf den Hel1ige, for siden ikke mere at gaa under. Denne gamle Bys Navn var Nidaros (Nids eller Nidelvens Os). Efter Kong Olafs Død blev en Trækirke opført paa det Sted, hvor hans Lig først var be- grav-et, og her byggede siden Olaf Kyrre en større Stenkirke, som gjennem mange Ombygninger blev Norges berømte Kathedra1— og Metropolitankirke, hvis Ud- videlse og Pragt især skyldes Erkebiskop Øistein (1l6l-—1l88) og hans Efterfølgere Erkebiskop Sigurd paabegyndte l248 Byg- ningen af den vestre Fløi, et af Kirkens pragtfuldeSte Partier, fuldført omkr. 1311O. Foruden Domkirken havde Byen i Mid- delalderen flere Kirker og fem Klostre, deraf tre lidt udenfor Byen. Det ene af disse, Nidarholm. af Cluniaeensernes Orden, laa paa den lille O udenfor Byen. Helge- sæter og Bakke paa Elvens østl. Side. Af andre offentlige Bygninger fandtes her den gamle og den nye Kongsgaard, Erkebi- skopen s Gaard,nogle Hospita1er, forskj ellige Gildehuse o. s. v. Ved Elvens Munding laa øren eller Bratoren, hvor Kongerne hyldedes paa Ørethvtng. Om Byens indre Forhold l Middelalderen haves kun faa Oplysninger i Sammenligning med Bergen, Oslo og Tønsberg. De gamle private Gaa1—de havde her, som i andre Byer. sine særegne Navne; omtr. 25 af disse kjendes. — Det gamle Nidaros kan ikke have havt stor Udstrækning; Byen laa langs Elven. Kalvskindet og Itevolden, hvor de blodige Slag l179 og 1l8O leveredes, og som nu ligge indenfor den beboede Bys Omraade, laa helt udenfor dette. Imidlertid maa dog Nidaros med sine Kirker og andre offentlige Bygninger have seet prægtig ud. Da imidlertid Kongernei den sene Middel- alder kun sjelden besøgte Byen, tabte den efterhaanden sin Betydning, især efterat den katholske Geistlighed ved Re- formationen havde tabt sin Magt og den sidste Erkebiskop, Olaf Ingebrigtssøn, 1537‘ maatte forlade sit Fædreland. For endmere at forøge Ulykken blev den hele By 1Ö31 ødelagt ved 1ldebrand. I Løbet af samme Aarh. blev Byen, som nu efter- haanden havde ombyttet sit gamle Navn med Trondhjem der oprindelig betegnede det hele Landskab, hjemsøgt af forskjel- lige Ulykker, som for længere Tid umu- liggjorde enhver Fremgang. 1å64 blev den besat af Svenskerne, 1Ö66 hjemsøgt af Pest og 1599 igjen næsten helt ødelagt af Ilde- brand, hvorpaa 1600 fulgte en ny Pest- epidemi. Efterat 1658 Trondhjems Lel1n var afstaaet til Sverige, blev Byen i den følgende Høst beleiret og bombarderet af en norsk Hær paa 3500 Mand, indtil den endelig over-gaves Ved denne Beleiring led Byen meget. 1685, 1708, 1v42 og l788 hærjedes atter Trondhjem af forskjellige lldsvaader; men disse kunde dog ikke gjøre nogen varig Stans i Udvik1ingen af Byens jævnt tiltagende Velstand. 17l8 rykkede det Armfeltske Korps frem til Trondhjem, men kom ikke til at foretage nogen egentlig Beleiring. Ved Fo1ketæl- 1ingen 1769 havde Trondhjem v5Oo Indb., sandsynligvis mere end nogensinde for- hen, og 1515 10,000 Indb., hvilket Tal 1891 var steget til 25,05l og efter en Udvidelse af Byen l893 til 29,162; 1. Jan. 1899: 35,113 Indb. Ogsaa i dette Aarh. er Byen oftere bleven hjemsøgt af Ildebrande, af hvilke navnlig de to, 1841 og 1842, vare øde- læggende. I l897 feirede Byen sit 90O aarige Jubilæum.
