Side:Reisehaandbog over Norge 9de Udgave.djvu/384

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

322 ’Rute sa Tø11ɔce. B—cí1mc. Inɔcx. Fra † Bjørnsmoen, ved Tønset Jernbanestation (S. 196), Vei ned til Glommen, saa tilv. langs denne og (paa l5 Min) til Neby Bro over Glommen. Efter at have passeret denne svinges tilv. forbi de store Huse paa Neby (stadig mange Sommergjæster) og siden langs under den gamle Elvebred, paa hvilken Tønset Kirke ligger, en stor, stilløs Træbyg-ning fra 1813. Tilbage Udsigt til Tron-fjeldet og senere til Rondane og Sølen. Udsigten opover det Dalføre, hvori Tum1a (Tønna) her kommer ned for at forene sig med Glommen, er ikke meget indbydende. Ti1v. sees op- over en Høide, bag hvilken det store Fiskevand Sevulen. Paa 15 Min. gaaes til Broen over Tunna. hvor Fogedgaarden tilh. Den nye Vei gaar paa TunnaS venstre Bred (ikke over E1ven I), tilh. stadig opad. Bagover Udsigt over Dalen, Som efterhaanden bliver trangere, og til Fjeldene i Ø. for denne. Omtr. l0 km. fra Tønset ligge inde i en lun Krog ti1v., paa h. Elvebred, Langsætrene. Senere tiIh.,„. paa Da1ens anden, venstre, Side Gaardene Donau-8en, og lidt ovenfor dem falder Elven Magnilla i Foss ud i T1mna. † Fossbakken, 17 km. Derpaa over Tunna og forbi Gaarden Lund- sæteren, ryddet omkr. 184O. Tidligere var her kun Sæter. Videre paa et Plateau, tildels nede i et Skar, med vid Udsigt til Fjeldene i V. † .ZVytrøen 10 km., ved Stuesjøen. Godt Kvarter; udmærket for 1ængere Ophold; ren Høifieldsluft; to Gaarde, tidligere kun Sætre. Smlgn. S. 318. Den ældste Del af Hovedbygningen paa Stationen er fi-a 1818; da ryddedes nok ogsaa Gaarden. Længere frem ligger Sæteren 1Sot(lalen (Saakkdalen),i hvor før var vinterboende Folk. Derpaa jævn Vei fremover, gjennem lidet udpræget Landskab, forbi de ensomt liggende Gaarde, der dels findes tæt ved Veien, dels i nogen Afstand fra denne. Over det næsten umærkelige Vandskil; ved (l0 km.) Estensvollan naaes den her allerede brede Orkla, der kommer fra V. og nu gjør en stor . . d N . Bømmg mo . † Støen. l3 km. Herfra først en Stund jævntfremover. Saa synker Dalbunden stærkt nedover. Udsigt ned i Kviknebygden, til hvilken det nu bærer stærkt nedover. Paa Bro over den i Flomtiden store og rivende Elv Ya. Tilh. oppe i Høiden Kvikne gamle Kobberværks store Grube. Paa Elvens v. Side den store Gaard Vollan. Saa over Sve);ja K ’kne Kirke o Præste aard I—ler indsnævres Dalen som og frem til m g g ., paa v. Side har en meget brat Fje1dvæg, medens den h. Side skraaner mere jævnt opad. Den tidligere Præstegaard. hvor Digteren Bjørnson er født. ligger lidt ti1h., før den nye. Fra denne 3 km. over en med Gravhauge bedækket F1ade til † Frenstad, 15 km. Herfra først temmelig fladt; omtr. 5 km. ned- over til Slagghaugene, store Dynger af S1agg efter den Smeltehytte for Kvikne Kobberværk, som tidligere (før 1789) stod her. Om Vinteren her meget veirhaardt. 0mgivelserne fra nu af vakrere. Videre langs 0rkla. E1x en gaar i Stryk; danner Stor.fossen (omtr. 2 km.). Videre paa samme Maade til Ølvassb(ekken (omtr. 3 km.), hvor ]nset Sogn begynder † Naaver(lalen, l3 km. (bet. omvendt for 17). Tarve1igt; tilh. gam- mel Vei over Fjeldet til † Garlien (S. 3l6). Fra Naaverdalen over en Bro, hvor den ældre Vei gaar op paa Fje1det. Atter over en Bro og forbi en Smeltehytte, som dreves en Tid,— efterat Kobberværket var gjen- opt.1get. Derefter “meget interessant VeiStykke. Dalen en trang Kløft med skovklædte Sider, og Veien stiger ganske jævnt opad. Snart sees i SkarPt de høie FjeIde i V. for 0pda1, Kamban. Snota (i Folddalen), Trol(lhæfta m. fl. (S. 323). Paa venstre Side af K1øften paa et enkelt Sted Spor af den tidligere foregaaede Grubedrift. Omtr. 3 km. til Høi- den, hvorpaa Skaret bliver bredere. T1lv. kommer ]nna ned. Fremi det aabne, veldyrkede Inset; Kirken tilh. paa en Høide 0rk1a ti1v.